Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Bornholm får kæmpe fibernet til 200 millioner kroner

200 millioner kroner pumpes i nyt fibernet på Bornholm.

Et mindre bornholmsk fiberprojekt er pludselig vokset til et stort projekt på hele øen.
 
De tre selskaber Bornholms Fibernet, SE (tidligere Syd Energi) og Østkraft er gået sammen om at etablere et fibernet på øen. Prisen lyder på 190 millioner kroner.
 
Bornholms Fibernet er et fiberselskab, som oprindeligt ville udrulle fibernet til 1.000 hjem i de fire byer Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker, men projektet udvides nu til flere andre byer.
 
Større gravearbejde 
De tre byer Østermarie, Østerlars og Vestermarie vil ligesom øens største by, Rønne, også blive koblet på fibernettet.

Flere steder er der allerede lagt tomme rør til fiber ned, mens et større gravearbejde ved Rønne begynder i 2012.
 
Øens borgmester, Winni Grosbøll, er begejstret for projektet.

Hun er samtidig næstformand i Østkraft, som er involveret i projektet.
 
"Det er en god nyhed for Bornholm, at lokale kræfter kan og vil løfte så stort et projekt. Det får stor betydning for vækstmulighederne i vores erhvervsliv og dermed for vores bestræbelser på at stoppe og vende nedgangen i befolkningstallet," udtaler hun i en pressemeddelelse.
 
Hun benytter samtidig pressemeddelelsen til at kritisere den teleinfrastruktur, der er på øen. Det vil sige TDC's kobbernet.
 
"Det har længe set ud som om moderniseringen på teleområdet ville gå uden om Bornholm, men det gør nu vi selv noget ved," siger hun.

Slagsmål om statsstøtte

TDC har tidligere afvist, at Bornholm skulle være specielt underforsynet med bredbånd.
 
Netop Borhnolm og Bornholms Fibernet har tidligere været en juridisk slagmark.
 
Bornholms Fibernet fik tidligere i år statsstøtte til at anlægge et fibernet i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker.

Forinden havde TDC protesteret imod statsstøtten med henvisning til, at det var konkurrenceforvridende.
 
TDC fandt det videre mistænkeligt, at det lokale energiselskab Østkraft optrådte som partner i projektet, fordi Østkraft er ejet af kommunen. Kommunalt ejede elselskaber må ikke lægge fiber ned til forbrugere.
 
Over halvdelen kobles på
I dagens pressemeddelelse fra fiberpartnerne understreges det også, at Østkraft kun vil rulle fiber ud til de beboere, der deltager i det store EcoGrid projekt.

Det indebærer, at 2.000 elforbrugere skal deltage i et europæisk projekt om intelligent strømstyring.

Behovet for fiber på Bornholm i forbindelse med EcoGrid har tidligere været vendt i Energistyrelsen. Her blev der rejst tvivl om behovet for fiber til at gennemføre projektet.
 
SE, der pumper 10 millioner kroner i projektet, er medejer af fiberselskabet Waoo, der tilbyder tv, telefoni og internet. Netop Waoo bliver indholdsleverandør på det nye bornholmske fibernet.
 
Gravearbejdet vil finde sted fra 2012 til 2016, og planen er, at over 60 procent af alle hjemmene på øen bliver koblet på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere