Artikel top billede

It-firma har million-omsætning - men ingen ordrer

Dansk softwarehus omsætter for millioner af kroner uden nogensinde at have modtaget en ordre.

De sælger og sælger og omsætter for millioner af kroner, men resultatet ender ikke på bundlinjen.

Det fortæller Sune Vagner fra det tekniske softwarehus Parametric Technology Denmark (PTC).

"PTC Sweden er billing agent, og derfor har PTC Danmark aldrig modtaget en eneste ordre," siger Sune Vagner, der er regionsdirektør i det vestlige Norden svarende til Danmark, Norge og en bid af Sverige.

CAD, CAM og CAE

Ifølge regnskabet driver selskabet "marketingaktiviteter i forbindelse med dets ultimative moderselskabs salg af software i Danmark."

PTC, der reelt stadig hedder Parametric Technologies, giver sig af med PLM, som står for Product Lifecycle Management.

Der er tale om avanceret software á la CAD, CAM og CAE - altså Computer Aided Design og Computer Aided Manufacturing og Computer Aides Engineering.

I Danmark har PTC store kunder som for eksempel Vestas, Novo Nordisk og B&O.

På nordisk plan har PTC også Volvo, Tetra Pak, Sony Ericsson, Nokia og IKEA på kundelisten.

"På verdensplan omsætter vi for 6,5 milliarder kroner, hvilket svarer til en årlig vækst på 16 procent. I Europa henter vi 40 procent af den totale omsætning," siger Sune Vagner.

Fra 6,5 til 7,4 milliarder

Den seneste udmelding til Wall Street fra PTC's ledelse taler om en omsætning på 7,4 milliarder kroner i regnskabsåret, der sluttede ved udgangen af september. Det svarer til en vækst på 14 procent.

"Europa udgør i 2011 40 procent af hele omsætningen i PTC-koncernen, så bortset fra USA henter vi den største omsætning i Europa," siger Sune Vagner.

I 2010 var PTC's omsætning i Europa 38 procent af den totale omsætning, så PTC som helhed vokser pænt, mens PTC i Europa som delmængde vokser hurtigere end den samlede koncern.

"Graver vi længere ned, så er Norden - bortset fra forretningsområdet Aerospace, som er spredt over hele Europa - det næststørste marked efter det, vi kalder Centraleuropa, som primært er Tyskland, Schweiz og Østrig," forklarer Sune Vagner

Norden større end Frankrig og Italien

Eksempelvis rangerer Norden før både Frankrig og Italien, som ellers er store markeder.

Hvis der bare ses på PTC's aktiviteter i Danmark, så udgør den danske omsætning 25 procent af den totale omsætning i Norden, men det kan altså ikke ses direkte i regnskabet.

PTC's salg er delt op i dels et direkte salg til de største kunder, dels salg gennem forhandlere, der tager sig af små og mellemstore kunder.

"PTC Direct, som jeg repræsenterer, har fokus på 20 til 25 store kunder som for eksempel Vestas, Novo, Danfoss, GN-koncernen og B&O," siger Sune Vagner.

Her kan du finde en oversigt over de danske PTC-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel