Artikel top billede

Disse webbutikker er de mest populære i Danmark

Se de webbutikker, som danskerne foretrækker at besøge.

De mest populære webshops i Danmark er ikke danske.

Det fremgår af en undersøgelse, som det danske webbureau Dwarf har lavet.

Når danskerne bliver spurgt om deres yndlingsshoppested på nettet, så svarer flest engelske Amazon.

På andenpladsen kommer svenske CDON, og tredjepladsen tilhører ligeledes et svensk firma - H&M.

Fjerdepladsen tilhører Elgiganten.dk, som reelt også er engelskejet. Også udenlandske eBay og Ellos fylder op i top10.

Kun tre danskejede webshops kan findes blandt de 10 øverste: Saxo.dk, Wupti.com, Proshop og Coolshop. 

De 2301 medvirkende danskere har alle handlet på nettet i år og har svaret på spørgsmålet uden at få nævnt eksempler på netbutikker. Se top25 i faktaboksen til højre.

Udlandet vinder

Den store interesse for udenlandske butikker kunne hænge sammen med de forholdsvist høje fragtpriser, som danske webbutikker skal betale.

Det mener iværksætter Martin Thorborg i en kommentar til undersøgelsen.

"Post Danmark er alt for dyr. Danske butikker lider under alt for høje fragtpriser. Det er billigere at sende varen fra Tyskland til Danmark end fra Bagsværd til Lyngby. Det må man gøre noget ved politisk. Det er et gigantisk problem, ikke kun for e-købmænd, men for hele Danmark, fordi en stor del af alle former for indkøb vil ske via andre lande. Dertil får vi miljømæssigt et problem, fordi flere varer vil blive sendt langvejs fra. Vi vil miste enormt mange penge på dette," siger Martin Thorborg.

Men partner i Dwarf Peter Grønne mener også, at der er en direkte sammenhæng mellem investeringer i reklame og serviceniveau og topplaceringer i danskernes bevisthed.

"De, der topper popularitetslisten, har et 100 procent dedikeret fokus på hele tiden at udvikle onlineplatformen, så forspringet bevares. Mange danske virksomheder er bange for, om investeringerne vil tjene sig hjem, og om de kannibaliserer deres fysiske butikker. Det tragiske er, at hvis ikke de kommer i gang, så kommer der nogle andre og spiser deres marked," siger Peter Grønne.

En anden tendens er, at de butikker, der satser målrettet på onlinehandel og ikke blander fysiske butikker med onlineshopping, klarer sig godt.

Se hele top50 over danskernes foretrukne webbutikker og læs mere i rapporten Dwarf Quarterly 2011, der anslår, at danskerne shopper for omkring syv milliarder kroner i udenlandske webshops.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere