Computerworld News Service: Samsung kunne da sagtens have undgået balladen med Apple om designet af iPad-udfordreren Galaxy.
Sådan lyder det fra Apple, der gerne vil komme med konkrete designråd til Samsung.
Det sker i et dokument, som Apple har udarbejdet i forbindelse med selskabets igangværende retssag om patentkrænkelse mod Samsung.
Nogle af disse designalternativer, som Apple foreslår Samsung, er så farceagtige, at man skulle tro, at nyheden er skabt af satireholdet bag The Onion:
Nul rektangulæe former
Byg ikke tablet-pc'er eller smartphones med generelt rektangulære former eller afrundede hjørner.
Byg tablet-pc'er, hvor fronten ikke er helt flad.
Prøv at give enhederne et mere rodet udseende og så videre.
Da Apple sagsøgte Samsung i april, hævdede selskabet, at Samsung 'slavisk' havde kopieret de karakteristiske design fra iPhone og iPad, og derved krænket Apples rettigheder.
Samsungs modargument lød, at det er begrænset, hvor mange måder man kan designe smartphones og tablet-pc'er som Galaxy S og Galaxy Tab.
Den holdning har Apple tydeligvis ikke. For at forsvare sin påstand om, at Samsung havde andre designvalgmuligheder, leverer Apple hermed en række alternative designforslag.
Her er Apples groteske designforslag
I sektion 2-40 og 2-41 af det censurerede offentlige sagsresumé kommer Apple med en række designforslag, som Samsung kunne have brugt til sin smartphone:
- Frontoverflader, der hverken er sorte eller rene.
- Frontoverflader, der hverken er rektangulære, flade eller med afrundede hjørner.
- Skærme, der er mere kvadratiske end rektangulære eller slet ikke rektangulære.
- Skærme, der ikke er placeret i centrum af telefonens frontoverflade og som har betragtelige kanter i siderne.
- Højtaleråbninger, der ikke er vandrette spalter med afrundede hjørner og som ikke er placeret midt for over skærmen.
- Frontoverflader med betragtelig pynt.
- Telefoner helt uden indhakket rand eller med meget anderledes udseende indhak, der ikke er tynd, ensartet og med en profil, der skråner indad.
Apples designforslag til Samsungs tablet-pc er fra samme støbeske:
- Generelle former, der ikke er rektangulære med fire flade sider og som ikke har fire afrundede hjørner..
- Frontoverflader, som ikke er fuldstændigt flade eller rene, og som har betragtelig pynt.
- Tykke rammer frem for en smal rand rundt om frontoverfladen.
- Profiler, som ikke er tynde.
- Et rodet udseende.
Så Samsung kunne altså helt have undgået dette søgsmål, hvis selskabet bare havde lavet en kvadratisk (eller måske trekantet eller cirkulær) smartphone og tablet-pc i stedet, valgt en anden farve end sort til fronten, og/eller designet tykkere apparater med et mere rodet udseende.
Oversat af Thomas Bøndergaard
Læs også:
Apple vil stoppe ny Samsung tablet i Tyskland
Samsung vil stoppe salget af den nye iPhone
Apple vil ikke stoppe: Nyt angreb på Samsung
[b]Domstol forbyder salg af Galaxy Tab permanent