Artikel top billede

Også dom over forsinket CSC-system bliver forsinket

Den endelige rapport, der skal fælde dom over CSC's kodearbejde hos Skat, er forsinket, oplyser myndigheden.

Læs også:

Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset.

CSC forsinker milliard-system hos Skat.

Dommen over arbejdet hos CSC, med det forsinkede debitor-system hos Skat, er nu også forsinket.

Det oplyser Skat til Computerworld.

"Vi har en forventning om, at rapporten tidligst foreligger ved udgangen af denne måned (december, red.)," skriver it-contract manager Hans-Erik Anderberg fra Skat.

Firmaet SIG er således i gang med et såkaldt eksternt review af det CSC-leverede it-system debitormotor, der skal hjælpe Skat med indkræve penge.

Arbejdet med systemet, der koster i omegnen af 200 millioner kroner, har været genstand for en del opmærksomhed. Blandt andet fordi Skat har beskyldt CSC for bevidst at have tilsløret status på projektet.

Det skete i en barsk mail-udveksling på topplan i de to organisationer: CSC og Skat.

Tidligere har Skat meldt ud, at rapporten forventes i november måned.

"Rapporten er imidlertid forsinket og foreligger endnu ikke, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at efterkomme anmodningen om aktindsigt," skriver Skat således til Computerworld i en foreløbig afgørelse om aktindsigt. 

Mørklægger rapport-udkast

Imidlertid er der allerede afleveret udkast til rapporten, men dem vil Skat ikke ud med på nuværende tidspunkt.

"Jeg kan bekræfte, at Skatteministeriet har modtaget udkast til rapport vedrørende SIG's undersøgelse af Debitormotor projektet," skriver it-contract manager Hans-Erik Anderberg fra Skat.

Han forklarer, som Skat tidligere har gjort, at resultatet af undersøgelsen indgår "...som et væsentligt element i Skatteministeriets overvejelser vedrørende det videre kontraktmæssige forløb og samarbejde med CSC i Debitormotorprojektet".

"Indtil disse overvejelser er afsluttet, er det vores opfattelse, at en offentliggørelse af rapporten, såvel udkast som endelig version, vil kunne få betydning for vores forhandlingsposition," oplyser Skat.

Således henviser Skat til "...beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed". 

Læs også:

Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset.

CSC forsinker milliard-system hos Skat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere