TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Wikileaks: Så avanceret er dansk aflytnings-software

Din stemme er det nye fingeraftryk.

Læs også:

Britisk forsvarskæmpe køber jysk softwarehus

Nyt hårdt slag til telesektoren i Aalborg

Et af de spion-firmaer, der fik sit fortrolige salgsmateriale offentliggjort i fredagens Wikileaks-afsløring, er det danske firma ETI Group i Nørresundby.

På firmaets hjemmeside kan man kun læse en meget overfladisk beskrivelse af, hvad der foregår inden for murene. Her hedder det, at ETI siden 1985 har udviklet "diagnosticerings- og analyse-produkter".

Men takket være Wikileaks kan man nu få et bedre indblik i de produkter, som ETI faldbyder til politi og efterretningstjenester verden over.

Echelon

Ifølge salgsbrochuren tilbyder ETI Group overvågningssystemet X-Stream.

Systemet kan bedst beskrives som en privat pendant til Echelon: Det kan holder øje med store mængder af forskellige telekommunikationsforbindelser, og det kan automatisk registrere samtaler, hvor bestemte nøgleord forekommer.

En ny funktion er ifølge brochuren på vej til at gøre X-Stream til et endnu mere effektivt værktøj til at styre hemmelige aflytninger: Stemme-søgning.

Stemmen som fingeraftryk

Bruger man dette værktøj, vil de personer, der forsøger at undgå aflytning, ikke længere have gavn af at bruge forudbetalte betalingskort på en mobiltelefonen.

Systemet vil nemlig kunne bruge personens stemme som unikt fingeraftryk og endda finde den blandt tusindvis af samtaler, fremgår det af ETIs ikke-offentlige-salgsmateriale .

"Disse funktioner hjælper analytikere med at sortere store mængder indhold baseret på karakteristika for en persons stemme. Derfor vil X-Stream systemet gøre det hurtigere at finde frem til specifikke begivenheder, og hjælpe analytikeren til at identificere tilstedeværelsen af bestemte mennesker på forskellige optagelser," hedder det.

Opdager dit køn

Systemet kan endvidere identificere det sprog, der tales, talerens køn, og de søgte personers stemmer kan bruges til at fastsætte parametre, der minimerer den samlede mængde tale-optagelser, der skal behandles.

ETI har samarbejdet med en førende stemmespecialist. Formålet med dette samarbejde er at lave stemmeanalyse-værktøjer som add-ons til X-Stream, hedder det.

I et ip-miljø under hastig forandring finder man adskillige udfordringer for aflytning - eller kommunikations-monitorering, som det kaldes hos ETI.

Dels skal aflytterne håndtere mange forskellige apparater, som defineret ved IMEI-numre, dels SIM-kortets forskellige opkalds-identificeringer, dels de anonyme forudbetalte SIM-kort, og slutteligt VoIP og lignende teknologier.

Sparer tid

"Til trods for den teknologiske udvikling og de mange muligheder for elektronisk kommunikation, er der én ting, der forbliver den samme: stemmen tilhørende målet (for aflytning, red). Opgaven med at identificere, hvem der taler baseret på stemme-mønstre, er normalt udført af analytikere, som fra eksisterende optagelse kender målets stemme. Takket være automatisk identificering af den talende, kan denne proces fremmes, og et betydeligt antal mandetimer kan spares. Når man bruger eksisterende stemme-prøver, kan analytikeren lave "stemme-aftryk" af kendte talende, som kan hjælpe ham til at identificere dem i fremtidig kommunikation," står der i ETI´s materiale.

Solgt til våbengigant

ETI Group blev i december sidste år opkøbt af den britiske våbengigant BAE Systems, der betalte 1,2 milliarder kroner for overvågningsfirmaet i Nørresundby.

Ifølge markedføringsmaterialet lækket på Wikileaks er det meningen, at ETI Group skal integreres med BAE-datterselskabet Detica, der laver tilsvarende software til overvågning.

Indlemmelsen af det danske firma i den store britiske våbenkoncern er dog ikke sket uden kontroverser.

ETI var nemlig ind til salget ejet af en selskabs-konstruktion, som sluttede ved et cypriotisk selskab ved navn Zatrepa Holding med skjulte ejere.

Samme mystiske firma ejede også HHU ApS, der ligeledes holder til i Nørresundby og havde samme direktør - i en periode endda også samme adresse som ETI.

Konkurs med kæmpegæld

Der særlige ved HUU ApS er, at selskabet gik konkurs i februar i år med en ubetalt skattegæld på op imod 100 millioner kroner - kun få måneder efter milliard-salget af ETI.

Det fremgik af Nordjyske tilbage i august. Avisen kunne også fortælle, at kurator i konkursboet HHU ApS, Boris Frederiksen, har indledt en undersøgelse af, om skatteyderne som kreditorer er blevet forfordelt i forbindelse med den store handel.

HUU ApS var beskæftiget med formuepleje, men om det var forvaltningen af formuerne tjent gennem salget af overvågningssystemerne i ETI Group vides ikke. Ledelsen af HUU blev i 2007 udgjort af Claus Bak Petesen og Mark Fitzhugh.

Førstnævnte er i dag bestyrelsesformand og sidstnævnte administrerende direktør for ETI Group.

Vi ville gerne have spurgt Mark Fitzhugh om nærmere detaljer om stemme-identificerings-teknologien, men desværre er direktøren midlertidigt bortrejst og træffes heller ikke på en mobiltelefon, oplyses det fra selskabet.

ETI Groups ikke-offentlige salgsmateriale kan ses her.

Læs også:

Britisk forsvarskæmpe køber jysk softwarehus

Nyt hårdt slag til telesektoren i Aalborg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering