Artikel top billede

Tablet på syv eller 10 tommer - hvad er bedst?

Den danske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen har set nærmere på skærm-størrelserne på nogle af de mest populære tablet-pc'er. Ikke alle klarer sig lige godt.

Læs også:

Her er dommen over Amazons Kindle Fire-tablet

Nu starter priskrigen på det boomende tablet-marked

Den danske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen har testet den nye Kindle Fire fra Amazon.

Brugervenligheds-eksperten, der er medstifter af Nielsen Norman Group, har specielt fokuseret på skærmen, der er på syv tommer, for at sammenligne med de 10-tommer-skærme, der blandt andet anvendes på Apples iPad.

"Amazons nye Kindle Fire tilbyder en skuffende ringe bruger-oplevelse. Web-brugen med Silk-browseren (Amazons egen browser, red.) er kluntet og præget af fejl. At læse downloadede magasiner er ikke meget bedre," konkluderer Jakob Nielsen på sin hjemmeside.

Men Jakob Nielsen tilføjer, at testen af Fire hjalp ham med at forstå, hvor den nye generation af syv-tommer-tablets hører hjemme: Om de er mere som 10-tommer-tablets (som iPad) eller som 3,5-tommer-mobiltelefoner? 

Mens Apples iPad, Samsungs Galaxy Tab og Motorolas Xoom alle er tablet-pc'er i den dyre ende, hvor skærmstørrelsen lyder på 10 tommer, så er en hel stribe billigere alternativer, heriblandt Kindle Fire, nu på vej ud på markedet. De anvender alle mindre skærme, typisk på syv tommer.

Syv eller 10 tommer?

Tablet-testen er udført med testdeltagere, der allerede har et par års erfaringer med touch-skærme. Selvom der kun var fire deltagere, mener Jakob Nielsen, at den kvalitative test giver et godt indblik i brugen af syv-tommer-skærme.

"Den mest slående observation i testen af Fire er, at alting er alt for småt på skærmen, hvilket fører til hyppige pege-fejl og fejl-aktivering. Du har ikke set "fat-finger-problematikken" i fuld udstrækning, før du har set brugere kæmpe med at røre ting på Fire.

I modsætning hertil står ifølge Jakob Nielsen en mere effektiv brug af en 10-tommer tablet som iPad - hvis det vel at mærke handler om almindelige websider.

Sådan bliver syv-tommer-skærme bedre

Problemet med syvtommer-skærmen er ifølge Jacob Nielsen, at den ikke fungerer særligt godt med de almindelige websider.

"Adgang til komplette desktop-sider på Fire var en recept på fejl i vores test. Brugerne klarede sig meget bedre, når de brugte mobil-sider."

Jakob Nielsen lægger ikke skjul på, hvad der skal til for, at de mange nye syv-tommer-tablets ikke ender som en fiasko.

"For at syv-tommer-tablets kan få succes, skal service- indholdsleverandører designe specifikt til disse enheder. Genbrug af indhold fra print, mobiltelefoner, 10-tommer-tablets eller desktop-pc'er vil slå fejl, fordi det giver en forfærdelig bruger-oplevelse."

Læs også:

Her er dommen over Amazons Kindle Fire-tablet

Nu starter priskrigen på det boomende tablet-marked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis