Artikel top billede

Det lykkedes: Nu virker den digitale tinglysning

Nu virker den digitale tinglysning, men sagen er langt fra slut. Der lurer stadig en tung sky over projektet i form af en milliard-regning.

I et eventyr skal man gå så gruelig meget igennem, før det til sidst bliver godt.

Den sammen kan man sige om den digitale tinglysning. Nu er ventetid på digital tinglysning nemlig helt væk.

Ifølge Tinglysningsrettens seneste nyhedsbrev var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i oktober måned helt nede på 0,9 dage.

"Det må siges at være mere end acceptabelt i forhold til de 10 dage, som loven foreskriver," siger Søren Sørup Hansen til boligsiden Bolius.dk. Han er Tinglysningsrettens præsident.

Også ejendomsmæglerne, der har været gidsler i systemet er glade.

"Efter den svære start er mit indtryk, at systemet nu fungerer. Det hører jeg i hvert fald fra mine kolleger," siger Steen Winther-Petersen, formand for brancheforeningen Dansk Ejendomsmæglerforening til Bolius.

Hård fødsel

Tinglysningen har gennem implementeringen været plaget af rigtig mange problemer, som blandt andet Computerworld har skrevet om i de sidste mange år.

It-systemet blev blandt andet indstillet til årets it-fuser i 2010 af Computerworlds læsere. Tinglysningen blev dog slået på målstregen af NemID som året fuser.

Kritikken fra Rigsrevisionen har også været sønderlemmende.

Her hed det blandt andet, at "Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet".

Tinglysningssystemet blev udviklet af CSC, og i efteråret 2009 blev det presset igennem et ganske lille nåleøje med en fast deadline, som faldt perfekt i hak med, at medarbejderstaben til håndtering af de manuelle indberetninger var sat på porten.

Og så begyndte problemerne ellers at tårne sig op for Den Digitale Tinglysning.

Stort sagsanlæg på vej

Domstolsstyrelsen har dog hele tiden haft tillid til systemet.

"Der er nogle forestillinger om vores projekt, som vi ikke er enige i. It-systemet virker i det store hele efter hensigten. Problemet har været, at Tinglysningsretten i indkøringsperioden i efteråret ikke har kunnet behandle sager til manuel behandling i samme takt, som de kom ind," har Adam Wolf, som er direktør i Domstolsstyrelsen, tidligere sagt til Computerworld.

"Ventetiden på den manuelle sagsbehandling har været klart utilfredsstillende for brugerne," fortsatte han og afviste, at antagelsen om, at det var gået galt, fordi Domstolsstyrelsen ikke havde testet tilstrækkeligt eller ikke har haft kompetencerne til at overskue forløbet.

Malurt i bægeret

Men nu er sagsbunkerne blevet bekæmpet, og tinglysningerne af fast bolig glider glat igennem.

Der er dog stadig en dråbe malurt i bægret, for de store startvanskeligheder med den digitale tinglysning har ført til et gruppesøgsmål mod den danske stat.

Foreløbig har 2.000 tilmeldt sig søgsmålet, men det kan i følge brancheforeningen Danske Boligadvokater blive på helt op til 10.000 danskere, der deltager i den sag.

Vinder de sagen, kan det betyde en milliard-regning til staten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere