Artikel top billede

HP: Oracle er "kundefjendtlig" i Itanium-sag

Hewlett-Packard vil have myndighederne til at undersøge Oracles beslutning om at trække stikket for understøttelse af Itanium.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har bedt EU's konkurrencemyndigheder undersøge, om Oracle uretmæssigt udnytter sin stærke position i softwaremarkedet til at skade HP's hardwareforretning.

Dette træk kommer efter, at Oracle offentliggjorde, at virksomheden ikke længere ville understøtte Intels Itanium-systemer, fordi Intel har gjort det klart, at det snart er slut med denne chip, og at selskabet fremover vil fokusere på x86-mikroarkitekturen.

HP kalder Oracles adfærd for "kundefjendtlig" og beskylder virksomheden for at forsøge at tvinge HP's kunder til at købe servere fra Sun Microsystems, som er ejet af Oracle.

De to virksomheder indbragte i juni sagen for en domstol i Californien, hvor den stadig verserer. Oracle har beskyldt HP for svig og hævder, at den eneste årsag til, at Intel fortsat investerer i Itanium, er, at selskabet i hemmelighed har indgået kontrakt om det med HP.

HP's advokat Robert Cooper udtaler, at den europæiske sag ikke er forbundet med retssagen i USA. Oracles advokat Daniel Wall påstår dog overfor Reuters, at HP "bogstavelig talt tager hele verden rundt til alle konkurrencemyndigheder for at hævde, at vi forsøger at lukke deres forretning."

Det står ikke klart, om Europa-Kommissionen vil indlede en undersøgelse af Oracle.

Her er HP's fremtidsplaner

Samtidig offentliggjorde HP i sidste uge at have opdateret sit roadmap for sine dyre Integrity-servere til at inkludere systemer, der kan bruge både Xeon- og Itanium-baserede servere side om side.

De nye systemer bliver ifølge HP udviklet for at give kunderne mulighed for at anvende den billigere x86-hardware sammen med Itanium-baserede servere til de missionskritiske formål. Således håber HP, at dette initiativ vil hjælpe til at aflede eventuel kritik af Itanium.

"Kunderne har taget vore missionskritiske infrastruktur til sig med systemer såsom Superdome 2, og de skalerbare Itanium-blades med HP-UX, og vi vil fortsat udvikle disse platforme sammen med teknologier som Nonstop og OpenVMS," siger Lorraine Bartlett, der er vice president for marketing og strategi for HP's forretningskritiske systemer.

"Men selvom der stadig er efterspørgsel på missionskritisk funktionalitet på Unix-platforme, så er budskabet fra kunderne også, at der fortsat er et behov for højere effektivitet i it-budgetterne og et fortsat pres om at opnå mere med mindre."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer