Artikel top billede

Gigantisk DDoS-angreb oversvømmede e-handel

Op mod 250.000 kaprede computere angreb en e-handels-butik.

Læs også:

DDoS-angreb: Kan vi overhovedet modstå dem?

Computerworld News Service: Et ugelangt DDoS-angreb, der sendte en flod af trafik mod en asiatisk e-handel først i november, er indtil videre årets største af denne slags angreb, oplyser it-sikkerhedsfirmaet Prolexic.

Det distribuerede denial-of-service-angreb bestod af fire angrebsbølger lanceret fra adskillige botnet mellem 5. og 12. november 2011, oplyser Prolexic.

Firmaet estimerer, at op mod 250.000 inficerede computere deltog i angrebet, hvoraf mange var fra Kina.

Da angrebet toppede, oprettede disse zombie-computere 15.000 forbindelser per sekund til offervirksomhedens e-handelsplatform, hvilket ifølge Prolexic oversvømmede den med trafik op til 45 gigabit per sekund.

Prolexic afviser dog at oplyse navnet på offeret - der er en af firmaets klienter - med henvisning til en fortrolighedsaftale.

Årsagen til angrebet er ukendt, men der kan være tale om industriel sabotage fra en utilfreds bruger eller en konkurrent, siger teknologidirektør for Prolexic, Paul Sop.

"Nogle gange ser vi også angreb, hvor det er stater, der står bag eller i det mindste er involveret, på grund af store betalinger ud af landet i forbindelse med e-handel. Staterne går glip af skat fra sådanne handler, og derfor er der visse stater, der angriber disse e-handelsplatforme," fortæller han.

Arbor Networks, der er konkurrent til Prolexic på området for beskyttelse mod DDoS-angreb, har ingen information om præcist dette angreb men kommenterer, at Prolexics beskrivelse stemmer overens med data, som firmaet for nylig har indsamlet.

Angrebets størrelse, som beskrevet af Prolexic, er plausibel og lige over, hvad Arbor Networks oplevede i tredje kvartal, oplyser Jose Nazario, der er senior manager for sikkerhedsanalyse hos Arbor Networks.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

DDoS-angreb: Kan vi overhovedet modstå dem?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere