Artikel top billede

Folketinget vil forhadte udbudsregler til livs

Bøvlede it-udbudsregler står til at blive ændret på både EU- og nationalt niveau, når Danmark om en god måneds tid overtager EU-formandskabet.

Læs også:
Det skal være nemmere at lande offentlige it-ordrer

Derfor går det galt med offentlige it-udbud

Mange små, mellemstore og sågar store danske it-virksomheder er enige om, at de nuværende EU-udbudsregler er mere bøvlede end effektive, når de skal byde ind på offentlige it-kontrakter.

Et af kritikpunkterne er en bagatelgrænse på it-services helt nede på 931.638 kroner for staten, mens tærskelværdien for regioner og kommuner ligger på 1.438.448 kroner.

Dertil kommer bunkevis af papirarbejde, advokatsalærer, lange ventetider og højt ressourceforbrug på udbudsmaterialet som nogle af de knudrede knaster, virksomhederne gerne vil have høvlet til, når de skal sælge større it-løsninger til det offentlige.  

Nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen på tærsklen til, at Danmark overtager formandskabet i EU fra 1. januar 2012.

"I eftermiddag [torsdag eftermiddag, Red] skal jeg til møde med Europaparlamentets Udvalg for Økonomi og Valuta, hvor Kommissionen har opstillet 12 parametre, som skal have særlig opmærksomhed under Danmarks formandskab, og her er ændringen af udbud af offentlige kontrakter ét af de 12 punkter," fortæller Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, til Computerworld.

Trænger til moderniseringen

Ændringen af udbudsreglerne vil ske som en modernisering af EU's indre marked, men Trine Bramsen tør ikke på nuværende tidspunkt garantere, hvor højt eksempelvis bagatelgrænsen skal hæves.

"Den slags konkrete beløb tager vi i en drøftelse omkring sammen med blandt andre IT-Branchen og Dansk IT, men der er ingen tvivl om, at der er brug for en modernisering af reglerne efter 20 år med det indre marked," fortæller hun og indskyder, at det samtidig er nødvendigt at sikre gennemsigtighed og konkurrence i reglementet.

"Der er jo umiddelbart en åben flanke, hvor man kan forestille sig, at en offentlig organisation udbyde en kontrakt til 900.000 kroner med muligheder for flere forlængelser. Lige nu er det dog for tidligt at melde noget ud om det kommende regelsæt," forklarer Socialdemokraternes it-ordfører.

Alle partier er inviteret

Også i den anden ende af Folketingssalen er der stor iver for at komme i arbejdstøjet og få ændret udbudsreglerne.

Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen tog i sensommeren initiativ til en diskussion om kommende ændringer, og han ser frem til, at udbudsreglerne slår markante kolbøtter inden for det næste halve år.

"Tidsplanen er rykket lidt, fordi der jo kom et folketingsvalg midt i det hele, men Venstre vil omkring januar spille ud med konkrete ændringsforslag til udbudsreglerne, og jeg forventer en forespørgselsdebat på baggrund af vores udspil," siger Michael Aastrup-Jensen.

Han forklarer, at der skal smedes relativt hurtigt med tanke på Danmarks EU-formandskab, og håber på opbakning fra hele Folketingssalen.

"Vi ser ikke vores initiativ som et Venstre-show, og derfor sender vi også invitationer til alle partier, så de kan være medunderskrivere af forslaget," siger Michael Aastrup-Jensen.

Læs også:
Det skal være nemmere at lande offentlige it-ordrer

Derfor går det galt med offentlige it-udbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere