Fordobler overskud på publicering

Stibo-koncernen har høstet resultatet af sidste års bugnende ordrebøger. 46,5 millioner kroner blev resultatet efter skat i sidste regnskabsår, mere end en fordobling i forhold til året før.

Selv om omsætningen kun oplevede en beskeden stigning med cirka 48 millioner kroner til 1,1 milliard kroner, har Stibo, som indtil sidste år hed Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, mere end fordoblet overskuddet i sidste regnskabsår.

Årsresultatet blev på 46,5 millioner kroner mod 20,6 millioner kroner året før.

Stibo ændrede i maj 2002 struktur og har nu tre forretningsenheder.

Stibo Graphic driver grafisk virksomhed med såvel trykkeri som internet-publisering, mens Stibo Catalog udvikler systemer til industri-kataloger.

Den sidste enhed er CCI Europe, en af verdens største leverandører af redaktionelle avissystemer, som blandt kunderne har eksempelvis Politiken og Jyllands-Posten.

Men de største kunder er medier som The New York Times og USA Today, som er det amerikanske dagblad, der har størst oplag.

Stibo KoncernenÅrsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning11181070
Resultat af primær drift (EBIT)7241,5
Resultat før skat 63,330,4
Resultat46,520,6
Egenkapital525,5480,3
Antal ansatte10501114
Stibo-koncernen opgiver ikke resultaterne for de individuelle enheder, men koncerndirektør Vilhelm Hvid forklarer, at den øgede indtjening har været jævnt fordelt på aktiviteterne.

Sammenlægninger og store ordrer

Han forklarer selv det overraskende gode resultat, som overstiger Stibos egne forventninger til året, med at man ved sammenlægning af en række mindre virksomheder under Stibo har opnået en mere hensigtsmæssig struktur.

- Før var der en række mindre virksomheder, hvis mål kunne stritte i mange retninger. Med denne opdeling får vi fælles fodslag, siger Vilhelm Hvid.

Samtidig var selskabet i den gunstige situation, at ordrebøgerne var fyldte ved forretningsårets start. Så godt ser det ikke længere ud, så Vilhelm Hvid tør ikke love et lige så imponerende resultat for indeværende år.

- Vi kan godt mærke på ordreindgangen, at der er krise. Vi har ikke fulde ordrebøger lige som sidste år, siger han.

Virksomheden er også stærkt følsom over for valutaudsving i dollar- og pundkursen. Holder de lave valutakurser regnskabsåret ud, kan det alene betyde et omsætningstab på 35 millioner kroner, forklarer Vilhelm Hvid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere