Ementor får millionordre fra ministerium

Kulturministeriet investerer godt 12 millioner kroner i et nyt IT-system, der skal håndtere ansøgninger om tilskud for omkring to milliarder kroner årligt. Ementor skal levere systemet, som det allerede har store erfaringer med.

IT-selskabet Ementor har indgået en kontrakt med Kulturministeriet om implementering og vedligeholdelse af et administrationssystem til at håndtere tilskud, TAS.

Aftalen til godt 12 millioner kroner skal effektivisere administrationen af mere end 50 forskellige tilskudsordninger i ministeriet.

- Det overordnede mål med implementeringen af TAS er dels at øge kvaliteten i tilskuds-administrationen, dels at effektivisere arbejdsgangene og altså derigennem styrke vores service over for ansøgerne, siger budgetchef Stig Christensen, Kulturministeriet.

Samlet regner han med at anvende systemet til at fordele godt to milliarder tilskudskroner årligt.

Ministeriet får sammen med systemet nogle redskaber til en fuldstændig detaljeret økonomistyring af tilskudsudbetalingerne og til at få et klart overblik over, hvilke tilskudsmidler, der er blevet brugt og til hvad.

Bygger på rammeaftale

Kontrakten bygger på en rammeaftale mellem Ementor og Økonomistyrelsen, der giver grønt lys for, at alle statslige institutioner og styrelser vælger TAS som tilskudsadministrationssystem.

Indtil videre har tre ministerier og Direktoratet for Fødevareerhverv valgt at satse på Ementors TAS-platform som redskab til at håndtere deres administration af danske og EU-baserede tilskudsordninger.

Kulturministeriets nye TAS-system implementeres af Ementor i løbet af efteråret og forventes klar til drift i slutningen af året.

Rammeaftalen mellem Ementor og Økonomistyrelsen blev indgået i 2001, efter at IT-firmaet havde beskæftiget sig med offentlig tilskudsadministration i mere end 10 år.

TAS kan integreres med det fælles statslige økonomisystem, Navision Stat, som Ementor har været med til at implementere i mere end 100 statslige institutioner i et tæt samarbejde med Økonomistyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere