Orange vil købe aktier til spotpris

Et retsopgør er på vej mellem Orange og selskabets danske minoritetsaktionærer. Orange prøver at købe aktionærerne ud til spotpris, men blandt andet den danske stat mener, at det er i strid med lovgivningen.

Den internationale mobilkoncern Orange er tilsyneladende i færd med at kuppe den danske stat og andre minoritets-aktionærer ud af den danske afdeling for at opnå fuldt ejerskab til spotpris.

Hovedaktionæren, Orange-koncernen, har på en generalforsamling i Orange Danmark foreslået at købe op af minoritets-aktionærernes aktier med en pris på 2,7 millioner kroner per andel på én procent.

Hidtil har prisen været 10 gange så høj, 27 millioner kroner, og det markante prisfald har fået de små aktionærer til at protestere højlydt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Beskylder for ulovlige metoder

Oranges minoritets-aktionærer beskylder koncernen for at bruge ulovlige metoder, forvanskninger af generalforsamlings-referater og brud på aftaler for at få gennemtrumfet sine ønsker, skriver avisen.

Senest 11. august har Orange anmeldt at have overtaget aktier fra minoritets-aktionærerne til lavpris, men efter klager fra blandt andet Finansministeriet, der bestyrer statens aktiepost i Orange, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen delvist afvist Orange-koncernens anmeldelse.

Det gør styrelsen med henvisning til aktieselskabsloven, der forbyder hovedaktionærer at bruge generalforsamlinger til at opnå "utilbørlige fordele" på minoritets-aktionærernes bekostning.

Orange-koncernen bliver nu stævnet ved Østre Landsret af minoritets-aktionærerne, der udover den danske stat omfatter fem finansielle institutioner. Retssagen afgør, om Orange har lov at købe aktier op til den lave pris.

Orange har ikke ønsket at kommentere sagen over for Morgenavisen Jyllands-Posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere