Internet overlever strømsvigt

Internettet er stort set upåvirket af de massive strømafbrydelser i det østlige USA. Nødgeneratorer holder liv i de vigtigste installationer, men nyhedstjenester belastes af mange nysgerrige læsere, og mobilnetværkene blev spærret af amerikanere, der ville ringe hjem.

Strømafbrydelsen, som torsdag aften dansk tid ramte store dele af det østlige USA, har ikke haft væsentlig indflydelse på internettets stabilitet.

- Vi kan ikke registrere nogen problemer på internettet, og det ville vi heller ikke forvente, da alle de store firmaer bag internettets infrastruktur har datacentre med nødgeneratorer, siger Lloyd Taylor, underdirektør i Keynote Systems, der holder øje med internettets velbefindende.

Selskaberne kan køre videre i dagevis med generatorerne, tilføjer han.

Et af dem er MCI, det tidligere Worldcom, der driver et landsdækkende tele- og datanetværk i USA. En talskvinde oplyste, få timer efter strømafbrydelsen begyndte, at en række centraler i New York automatisk var skiftet til generator-strøm.

Når internettet alligevel fik problemer, skyldtes det den massive efterspørgsel efter nyheder om strømafbrydelsen. Mange amerikanere søgte vished for, at der ikke var tale om et terrorangreb, og det lagde pres på nyhedstjenester som cnn.com og avisen USAtoday's hjemmeside.

Søger nyheder på nettet

- Den amerikanske befolkning er trænet til at gå på nettet, når der sker "breaking news", og de fleste store nyhedstjenester er også i stand til at håndtere de situationer, siger Lloyd Taylor, Keynote Systems.

Hvor der ikke er strøm, kan befolkningen naturligvis ikke surfe på nettet, og America Online, USA's største internetudbyder, oplevede et øjeblikket fald i antallet af samtidige brugere fra 2,4 millioner til 2,1 millioner umiddelbart efter strømafbrydelsen.

Værre gik det for mobilnetværkene, der brød sammen i de berørte byer. Kun i få tilfælde skyldtes det manglende elektricitet - også mobilsendere kan køre på nødstrøm - men netværkene kan ikke håndtere millioner af mennesker, der samtidigt prøver at ringe hjem.

Mobilselskaberne opfordrede derfor kunderne til kun at benytte mobiltelefonen i nødstilfælde.

Årsagen til strømafbrydelsen menes i øjeblikket at være et lynnedslag i et kraftværk ved Niagara Falls, som satte en kædereaktion i gang. Mistanke om, at årsagen skulle være terrorangreb eller internet-ormen Blaster, også kendt som LovSan, afvises af myndighederne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere