Købeguide: Det skal du vide om kameraets teknik
Der er utroligt mange forskellige tekniske termer at forholde sig til, når man skal købe et digitalkamera.
Men ikke alle kameraets specifikationer er lige vigtige til alle formål. Her gennemgår vi, hvad de mest fremtrædende tekniske termer dækker over, så du ved, hvad du skal forholde dig til, når du skal vurdere, om et kamera er rigtigt til netop dine formål.
Megapixel
Antallet af megapixel siger udelukkende noget om billedets størrelse. Hvis du tager billeder for at e-maile dem til venner og familie eller printe dem i mindre størrelser, kan du klare dig med stort set hvilken som helst opløsning.
Det kan dog alligevel være rart at have godt med megapixel at arbejde med, da det giver dig større fleksibilitet, så du kan printe billeder i større formater eller beskære et billede og alligevel printe det lille udsnit i samme størrelse som alle de andre.
Det er i dag svært at finde et kamera med under 10 megapixel, hvilket faktisk er mere, end hvad de fleste har behov for. Som en tommelfingerregel er fem megapixel nok til at lave et skarpt print på 20 x 25 centimeter, mens otte megapixel er nok til at lave et skarpt print på 28 x 35 centimeter.
Et kamera med 10 megapixel kan give acceptable print på 33 x 48 centimeter, selv om det er muligt, at man mister nogle detaljer. Billeder fra et kamera med 13 megapixel derimod ser godt ud i print på 33 x 48 centimeter og kan presses helt op i 40 x 60 centimeter.
Mange digitale spejlreflekskameraer (DSLR) har i dag langt over 13 megapixel, hvilket altså kun er nødvendigt, hvis du ønsker at printe i plakatstørrelser eller beskære og lave udsnit af dine billeder.
Så hvis du kun deler dine billeder digitalt, aldrig forstørrer udsnit af dine billeder eller måske ønsker at spare en masse plads på kameraets hukommelseskort, så anbefaler vi, at du indstiller dit kamera til at tage billeder med en opløsning på højst fem eller otte megapixel. På de fleste kameraer kan man indstille, hvilken opløsning billederne bliver taget i, men sørg for at kontrollere, om det er muligt på den model, du overvejer at købe.
Billedkvalitet
Kameraer med større sensorer og udskiftelige objektiver tager normalt bedre billeder, uafhængigt af hvor mange megapixel kameraet har. Det er derfor, billeder taget med et DSLR kan blive så meget bedre end billederne taget med et lommekamera.
Hvis du ikke har mulighed for at prøve et kamera, før du køber det, så undersøg specifikationerne for at se, hvor stor en sensor det har, og undersøg den fysiske størrelse på objektivet foran på kameraet. Hvis begge er store, er der en god chance for, at kameraet giver en god billedkvalitet.
Lukkerforsinkelse og opstartstid
Selv hvis det kamera, du overvejer at købe, har specifikationer, der er til at savle over, kan du risikere, at ting som lukkerforsinkelse forhindrer dig i at fange det perfekte billede.
Lukkerforsinkelse kan betyde, at kameraet vil skuffe på en række områder, såsom forsinkelse fra du har taget et billede, til du kan tage det næste; langsom opstartstid fra du tænder kameraet; og en sløv autofokus.
Kun ét af disse potentielle problemer afslører sig i kameraets formelle specifikationer: For at få en idé om, hvor hurtigt kameraet er fra det ene billede til det næste, kan du kigge efter, hvor mange billeder per sekund kameraet kan tage i såkaldt burst mode eller kontinuerlig optagelse.
Det fortæller dig konkret, hvor mange billeder kameraet automatisk kan tage umiddelbart efter hinanden, mens man holder udløserknappen inde.
Hvis du er interesseret i fotografering af sport eller andre motiver i hurtig bevægelse, så find et kamera, der kontinuerligt kan tage mindst tre billeder i sekundet.
Det angivne antal billeder i sekundet henviser som regel til uden brug af blitz, da blitzen oftest tager længere tid om at oplade end tiden fra et billede til det næste i kontinuerlig optagelse.
Visse kameraer har en særlig højhastighedsfunktion til automatisk at tage mange billeder per sekund, men det indebærer som regel samtidig en væsentligt nedsat opløsning på billeder for på så kort tid at kunne behandle og gemme så mange billeder på hukommelseskortet.
De andre måder, som lukkerforsinkelse kan udtrykke sig på, er alle gode grunde til at teste kameraet, før du køber. Undersøg, hvor lang tid kameraet er om at starte op, fra du tænder det, til det er klar til at tage det første billede.
I nærheden af et sekund anses som hurtig. Derudover bør du undersøge, hvor lang tid kameraets autofokus er om at finde motivet, efter du har trykket udløserknappen halvt ned. Hvis autofokus søger ind og ud i over et sekund, bør du vælge et andet kamera til sportsfotografi og improviserede snapshots.
Læs også
Købeguide: Find det rigtige digitalkamera
Størrelse og zoom
Størrelse, vægt og design
Hvor meget kameraet vejer, og om det kan være i lommen, kan for nogle fotografer være vigtigere faktorer end så meget andet. Det kan være belejligt med et lille og elegant kamera, men det indebærer som regel også, at knapperne er meget små, og at der kun er få indstillingsmuligheder.
Mindre kameraer giver som regel ikke mulighed for manuel betjening, så man i stedet er nødt til at sætte sin lid til kameraets automatiske indstillinger. De automatiske programmer fungerer normalt også ret godt, men man skal være klar over, at man har mindre kontrol over, hvordan billedet bliver.
Zoom og billedstabilisering
Billige kameraer har som regel ikke nogen særlig høj optisk zoom, hvilket dog er ved at ændre sig. Blandt nyere kameraer med priser op til 2.000 kroner finder man flere med en relativt høj optisk zoomfaktor på over 10 gange forstørrelse.
I et teoretisk valg mellem større optisk zoom og højere antal megapixel er det ofte bedre med en stor optisk zoom; det betyder nemlig, at man ikke behøver i en efterfølgende billedbehandling at forstørre et udsnit eller beskære billedet, hvorved man desuden mister en del af billedets opløsning.
Køber du et digitalt spejlreflekskamera eller et kompaktkamera med udskifteligt objektiv, afhænger både zoomfaktor og billedstabilisering som regel af, hvilket objektiv du bruger.
Nogle få DSLR'er og kompakte systemkameraer har indbygget elektronisk eller mekanisk billedstabilisering i selve kamerahuset, hvilket betyder, at små rystelser af kameraet vil blive udlignet, ligegyldig hvilket objektiv du anvender, så dine billeder i hvert fald ikke af den grund bliver uskarpe.
Har kameraet ikke indbygget billedstabilisering, kan man få objektiver med optisk billedstabilisering, men de er som regel en tand dyrere.
Det er i dag muligt at finde kameraer med fast objektiv og en zoom på op til 36 gange forstørrelse.
Disse kameraer er fantastiske til landskabs- og sportsfotografi, men hvis de ikke har en rigtig god optisk billedstabilisering eller bruger en virkelig hurtig lukkertid, så er der behov for, at man har en overordentlig rolig hånd, eller at man bruger et stativ for at undgå slørede billeder, når man zoomer langt ind.
Før du køber, bør du afprøve kameraets autofokus ved fuld zoom: Visse modeller bliver sløve til at fokusere ved telefoto især i svag belysning.
Hvis du tager mange gruppebilleder eller billeder af landskaber, kan den lave ende af zoom-spektret faktisk være vigtigere end den høje ende. Du får mere med af scenen, når du er zoomet helt ud. Et godt objektiv til billeder i vidvinkel begynder ved højst 28 millimeter, gerne mindre; jo lavere dette tal er, des større vidvinkel.
Vær opmærksom på, hvordan zoomfaktoren beskrives. Mange producenter henviser til tal for "udvidet zoom". Det dækker dog over en kombineret optisk zoom (som justerer objektivet for at forstørre motivet) og digital zoom, som blot forstørrer et udsnit af billedet i en automatisk digital efterbehandling. Den optiske zoom giver dig alle fordele fra kameraets højeste opløsning samtidig med evnen til at stille skarpt på fjerne motiver.
Billeder i RAW-format
Alle digitalkameraer tager som standard billeder i jpeg-format, som komprimerer dine billeder, der derved mister en lille del af detaljegraden.
Mange DSLR-kameraer og kompaktkameraer med udskifteligt objektiv - og nogle få avancerede lommekameraer - gør det muligt at tage billeder i RAW-format, hvilket bevarer alle billeddata, fordi formatet er uden komprimering.
Med billeder i RAW-format kan du ved hjælp af billedredigering få flere detaljer frem, men filerne fylder også mere på hukommelseskortet og på computeren. Har du planer om at tage billeder i RAW-format, så sørg for at anskaffe dig et hukommelseskort med høj kapacitet.
Manuel fokus
Til nærbilleder og andre situationer, hvor kameraets autofokus ikke altid kan følge med, kan det hjælpe at skifte til manuel fokus. Billigere kameraer har dog ofte ikke denne funktion, hvilket betyder, at man er nødt til at nøjes med kameraets autofokus, og at man mister en del af kontrollen over, hvordan ens billeder kommer til at se ud.
Det er en god idé at teste et kameras autofokus, før man køber, da visse kameraers autofokus har vanskeligt ved at fokusere ved fuld telefoto, i makro og i svag belysning.
Lagring af billederne
Hvis du i forvejen har et hukommelseskort, som du gerne vil bruge sammen med dit nye kamera, så sørg først for at kontrollere, om det er kompatibelt.
De fleste kameraer på markedet i dag anvender SD-kort (Secure Digital) eller SDHC-kort (Secure Digital High Capacity).
SDHC-kort er dyrere, har kapaciteter op til 32 gigabyte og er ikke fuldt ud kompatible med ældre produkter, der anvender SD-formatet.
Der findes desuden et nyere format med endnu højere kapacitet: SDXC (Secure Digital Extended Capacity) understøtter kapaciteter helt op til to terabyte. SDXC-kort er endnu dyrere og er heller ikke fuldt ud kompatible med ældre produkter, der anvender SD-formatet.
Ud over format og kapacitet er der også hukommelseskortenes hastighed at tage højde for. Hastigheden af SD- og SDHC-kort er inddelt i klasser. Jo højere klasse, des hurtigere kan der skrives ny data på kortet.
Det er vigtigt, hvis du har til hensigt at optage video eller lave kontinuerlig optagelse i høj hastighed af sekvenser af stillbilleder; her har du brug for hukommelseskort, der som et absolut minimum er i klasse 4 eller 6.
For at komplicere sagen yderligere understøtter visse mindre kameraer kun MicroSD- eller MicroSDHC-kort, som blot er mindre udgaver af førnævnte SD-formater, og som ikke passer til SD-porte i fuld størrelse uden et adapterkort.
Ældre kameraer fra Sony bruger MemoryStick-kort, mens ældre kameraer fra Olympus bruger XD-kort. Begge disse producenters nyere kameraer understøtter dog SD/SDHC-kort. Derudover har mange af de digitale spejlreflekskameraer i den dyrere ende en port til CompactFlash-kort.
Batterilevetid
Digitalkameraer bruger et eller flere af en række forskellige typer af batterier. Typisk bruger nyere kameraer proprietære genopladelige batterier, der kan være relativt dyre.
Billigere og ældre kameraer bruger ofte almindelige AA-batterier - hvor det er valgfrit, om man vil benytte engangsbatterier eller genopladelige batterier - eller batterier af typen CR-V3.
Med deres store LCD-skærme og mange funktioner er visse kameraer hurtige til at dræne strømmen fra batterierne - særligt fra engangsbatterier - hvilket både kan blive dyrt og irriterende. Og det har som regel intet at gøre med kameraets pris i øvrigt: Flere billige lommekameraer har en fantastisk god batterilevetid, mens der findes dyre kameraer, der hurtigt dræner batteriet. Ligegyldigt hvad, er det en god idé at have ekstra batterier med sig, når man er ude at tage billeder.
Læs også
Købeguide: Find det rigtige digitalkamera
Video og særlige funktioner
Video- og lydoptagelse
De fleste nyere digitalkameraer kan også optage video, og de nyeste kan optage i fuld HD-opløsning (1080p). Hvis du har til hensigt at optage video med dit kamera, får du her en lille liste over ting, du bør overveje:
- Kan kameraet bruge optisk zoom under videooptagelse?
- Fungerer autofokus under videooptagelse?
- Ejer du software til redigering af video, som desuden understøtter det format, som dit kamera optager i? De fleste kameraer optager i et videoformat, som kan læses af ethvert fornuftigt program til videoredigering, men AVCHD-formatet er dog stadig inkompatibelt med noget software. Film i AVCHD kan dog uploades direkte til YouTube.
- Har du et hukommelseskort i minimum klasse 4 eller 6? Du får brug for et kort, der er hurtigt nok til at håndtere strømmen af videodata.
Hvis du har svært ved at vælge mellem et DSLR og et avanceret kompaktkamera, så undersøg om det digitale spejlreflekskamera kan optage video. Flere og flere DSLR-kameraer kan nemlig optage video i HD-opløsning, og den større sensor og bedre objektiv betyder, at videokvaliteten som regel er fænomenal.
Eksponeringsindstillinger
Alle digitalkameraer gør det muligt at tage billeder med automatisk indstilling af ting som belysning. På nogle kameraer er der programmer til prioritering af blænde eller lukker, hvor man justerer blændeåbningen eller lukkerhastigheden, og kameraet automatisk indstiller de andre variabler derefter for at lave en passende eksponering.
Typisk bruger man blændeprioritet til at få kontrol over et billedes dybdeskarphed for eksempel for at gøre baggrunden uskarp, mens forgrunden stadig fremstår skarpt. Lukkerprioritet bruges derimod til at indfange motiver i hurtig bevægelse. Det fuldautomatiske program vil forsøge at holde både forgrund og baggrund i fokus, og motiver i hurtig bevægelse vil sandsynligvis blive slørede.
Kameraer med disse prioritetsprogrammer tilbyder som regel også fuld manuel kontrol over eksponeringen, så du kan indstille det hele, som du ønsker. Men med blænde- og lukkerprioritet kan et kamera med relativ lethed bruges til stort set enhver situation.
Kameraets menuer
Et kameras elegance er som regel omvendt proportionel med, hvor let det er at justere dets indstillinger.
Digitale spejlreflekskameraer, kompakte systemkameraer og avancerede lommekameraer er som regel mere eller mindre overstrøet med knapper, og hvis man ved, hvad man gør, kan knapperne gøre det hurtigt og let at indstille kameraet, præcist som man vil have det.
Når du vurderer et kamera, så overvej hvor let det er at finde frem til almindeligt brugte indstillinger såsom billedopløsning, makro, blitz og eksponeringsindstillinger, samt hvor let det er at gennemse billeder, du netop har taget. Foretrækker du at indstille kameraet med let tilgængelige knapper, eller vil du hellere have et mere elegant ydre, hvor indstillingerne er gemt væk i menuer på kameraets skærm?
Forudindstillede programmer
Mange kameraer inkluderer en række såkaldte optagelsesprogrammer, der især kan gøre det lettere for begynderfotografer. Disse programmer er foruddefinerede indstillinger, der er tilpasset særlige omstændigheder såsom fotografering på stranden, af fyrværkeri eller under vandet. Det involverer dog som regel en tur gennem menuerne med adskillige tryk på skærmen eller vælgeren for at finde disse forudindstillede programmer.
På nogle kameraer er det muligt at gemme et fast forudindstillet eller et specialtilpasset program til en brugerdefineret knap, hvorfra man hurtigt kan vælge det. Visse DSLR-kameraer tilbyder adskillige af den slags brugerdefinerede fysiske knapper eller positioner på vælgeren, hvor man kan gemme sine egne specialtilpassede indstillinger, mens det på nogle lommekameraer er muligt at gemme sine egne specialtilpassede indstillinger under menuen for forudindstillede programmer.
Ansigtsgenkendelse er en anden nyttig funktion, som langt de fleste digitalkameraer har i dag. Ved hjælp af ansigtsgenkendelse forsøger kameraet automatisk at optimere både fokus og eksponering ud fra de ansigter, der er i billedet.
Visse nyere kameraer kan endda genkende smilende ansigter, og kan indstilles til først at tage et billede, når et udvalgt ansigt i billedet smiler. Det er en funktion, der for eksempel er nyttig til at tage billeder af babyer.
Unikke funktioner
Kameraproducenterne arbejder hele tiden på nye måder at få deres produkter til at skille sig ud fra konkurrenternes. Et kamera fra Lytro gør det for eksempel muligt at fokusere sit billede, efter det er taget. Casio har et særligt højhastighedsprogram i mange af sine kameraer, der kan tage op til 60 billeder i sekundet. Nikon har et kamera med indbygget projektor. Sony var først til at tilbyde en særlig panoramaoptagelse, hvor man trykker én gang på udløseren og så panorerer henover en scene for på den måde let at optage et stort panoramabillede. Adskillige andre producenter tilbyder nu også denne funktion.
Mange kameraer har en særlig funktion, der gør det muligt at tage billeder med den såkaldte tilt-shift-effekt, som får dine motiver til at se ud som miniaturemodeller. Adskillige producenter laver også kameraer, der kan tage 3D-billeder. Og en hel del nyere kameraer har indbygget GPS, så der er mulighed for at dokumentere, præcist hvor et billede er taget.
Hold dig ikke tilbage fra at dykke ned i indstillingerne, når du overvejer at købe et kamera; det kan være, du falder over en fed funktion, som gør lige nøjagtig dét kamera til din topkandidat.
Hvidbalance
Næsten alle digitalkameraer gør det muligt at justere hvidbalancen via faste, foruddefinerede indstillinger. Hvidbalancen siger noget om, hvilke elementer i et billede der skal være hvide, og derudfra også hvilke elementer der skal være sorte, og hvordan alt derimellem skal se ud. Hvis du går op i, at farverne i dine billeder ser ægte ud, så find et kamera med en funktion, hvor du kan specialindstille hvidbalancen fra billede til billede ved at sigte på et hvidt objekt i billedet, mens du trykker udløseren ind.
LCD-skærm og søger
Alle digitalkameraer har mindst én LCD-skærm, der som regel er mellem 1,8 og 3,5 tommer. Ulempen ved en lille skærm er, at det er sværere at vurdere de billeder, man lige har taget. Det er afgørende, at skærmen er god, hvis det er vigtigt for dig øjeblikkeligt at kunne afgøre, om du har fået taget et ordentligt billede med den rigtige eksponering.
Nyere kameraer har berøringsfølsomme skærme, der for eksempel kan bruges til indstilling af fokus ved at trykke direkte på skærmen, der hvor man vil fokusere, samt til at navigere i menuerne. Hvis du er ude efter et kamera med touchscreen, så sørg for at undersøge, om skærmen lever op til dine forventninger.
Kvaliteten af forskellige LCD-skærme kan variere ret kraftigt. Mange er svære at aflæse i direkte solskin, eller hvis man ikke kigger på dem lige på. Hvis det er muligt, så test kameraet udendørs, før du køber. Nogle kameraer har en optisk søger, der kan være mere behagelige at bruge til at indramme sit billede, og hvis man slukker for skærmen, sparer man også gevaldigt på batteriet.
Den nok bedste måde at sikre en nøjagtig eksponering er at anvende histogrammet på skærmen, hvis kameraet da har denne funktion. Et histogram er en graf over belysningen i billedet, der kan bruges til at aflæse, om et billede har elementer, der er henholdsvis over- eller undereksponeret.
Wi-Fi
Det kan lyde fristende let at have mulighed for at overføre billederne trådløst fra kameraet til computeren eller printeren, men vi anbefaler, at du tester denne funktion, før du køber. Wi-Fi-overførslerne fungerer ikke altid problemfrit, og derfor er denne funktion ikke altid pengene værd.
Det er heller ikke nødvendigt, at kameraet har indbygget Wi-Fi, for at du kan overføre dine billeder trådløst. Der findes nemlig også hukommelseskort med indbygget Wi-Fi, som gør det muligt at bruge ethvert kompatibelt kamera til at overføre billeder trådløst til computeren, til fotodelings-websites eller endda direkte til en smartphone. Læs mere om kortet Eye-Fi her.
Læs også
Købeguide: Find det rigtige digitalkamera
Oversat af Thomas Bøndergaard
