E-handel koster job i TDC

Salg af abonnementer på internetadgang og fastnettelefoni over nettet er i vækst, og flere bruger nettet til at få support og besvaret spørgsmål. Det koster job hos TDC, og selskabet prøver at være på forkant med denne udvikling.

34 procent af kundehenvendelserne og 11 procent af nysalget hos TDC's fastnet- og internetselskab, TDC Totalløsninger, sker over internettet.

Det sagde direktør Henning Dyremose ved tirsdagens pressemøde, hvor TDC præsenterede sit kvartalsregnskab, og dermed er der lagt op til flere fyringer i teleselskabet.

Direktøren forventer en dramatisk udvikling inden for både support og salg på nettet, og det betyder, at selv om dette års regnskab ser godt ud, er der for mange ansatte i koncernen.

- Det er især på mandskabssvage områder, som for eksempel ADSL, hvor mange køber produktet over nettet og installerer selv, at TDC?s aktiviteter er i vækst, sagde Henning Dyremose.

Til gengæld falder efterspørgslen på de mandskabstunge områder som fastnettelefoni.

460 job ryger i ny fyringsrunde

De 1.180 medarbejdere, der blev sagt op ved forårets fyringsrunde, stopper ved udgangen af 2003.

- På det tidspunkt, hvor de fyrede medarbejdere stopper, vil antallet af kunder, der benytter sig af nettet til support og køb af ydelser være steget yderligere, forsikrer Henning Dyremose.

TDC planlægger yderligere fyringer til december, hvor resten af de i alt 1.650 medarbejdere, som TDC skal sige farvel til, får vist porten.

De 460 job forsvinder primært fra TDC Totalløsningers installations-forretning, og fyringsrunden forventes afsluttet i marts 2004. Inden da skal TDC dog have endnu et møde med fagforeningerne, men Dyremose forventer ikke at mødet vil ændre noget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere