Opinion: Endelig endelig endelig, lød det på gangene i mange it-virksomheder, da Danmarks nye regering med socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt i spidsen meldte ud, at den omdiskuterede og voldsomt upopulære multimedieskat skulle fjernes.
Men knapt var den glade kakofoni fra mange jublende røster begyndt at rejse sig, før regeringens forslag til finansloven 2011 lå på bordet.
Og her stod det sort på hvidt, at regeringen ganske vist som lovet afblæser den forhadte multimedieskat, men til gengæld indfører en skat på fri telefon.
I finanslovsforslaget skriver regeringen med fast pen, at multimedieskatten "er med til at hæmme udbredelsen af nye teknologier," og at den ikke understøtter ønsket om høj fleksibilitet på arbejdspladserne, fordi den går ud over medarbejdernes ønske om hjemmearbejdspladser og så videre.
En blanding af to ordninger
Den nye regering har med andre ord taget de væsentlige kritikpunkter af den forhadte multimedieskat til sig.
Til gengæld var der ikke mange, der havde forventet, at regeringen i stedet vil indføre en ny skat på arbejdsgiverbetalt telefon.
Senere fredag ventes regeringen og Enhedslisten at præsentere den endelig udgave til finansloven.
Og her kommer den nye smartphoneskat, der afløser multimedieskatten, til at ligne en slags blanding af multimedieskatten og modellen fra tiden, før multimedieskatten blev indført for to år siden.
Dengang skulle man betale skat af sine faktiske udgifter på en arbejdsgiverbetalt telefon eller bredbåndsforbindelse.
Dog kunne man maksimalt beskattes af 3.000 kroner om året, og husstandens private udgifter til telefoni kunne trækkes fra de 3.000 kroner, så man reelt kunne ende på at svare skat af nul kroner.
Her er forskellen på de to ordninger
Forskellen er (stort set) ens
Alt ser nu ud til, at den nye beskatning af fri telefon ikke som tidligere vil tage udgangspunkt i det faktiske forbrug, men i et fast beløb på 2.500 kroner - altså et lidt mindre beskatningsgrundlag end multimedieskatten.
Samtidig fjernes også muligheden for at købe it-grej via den såkaldte bruttolønsordning, hvilket er en ting, som ikke mindst mange it-forhandlere begræder.
De har i de seneste år tjent tykt på denne ordning, fordi mange danskere har benyttet sig af fidusen til at rage nyt og spændende it-grej til sig til en delvis skattefinansieret pris.
Der findes i den danske it-branche næppe mange ansatte, der har fået udleveret en arbejdsgiverbetalt bærbar computer, men ikke en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.
I det moderne, fleksible it-samfund er disse to apparater helt basale og tæt forbundne og må regnes for grundlæggende arbejdsredskaber.
Gælder den ene, men ikke den anden
Det er derfor svært at se, hvordan regeringens vrede kritik af multimedieskatten (der "er med til at hæmme udbredelsen af nye teknologier" og ikke understøtter ønsket om høj fleksibilitet på arbejdspladserne) ikke tilsvarende kan anvendes på den smartphone-skat, som regeringen og Enhedslisten nu indfører.
Bundlinjen er, at langt de fleste danskere, der arbejder i it-branchen, fortsat vil blive ekstra-beskattet af flere tusinder kroner om året for deres arbejde, uanset om vi kalder det multimedieskat eller skat af fri telefon.
Forskellen er altså stort set ens for den enkelte, og det giver anledning til at genkalde den daværende demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, der til et debatmøde i 2008 - dengang (måske) med henvisning til republikaneren Sarah Palin - sagde:
"You can put lipstick on a pig. But it's still a pig."
Sådan er det også med multimedieskatten/smartphone-skatten.