Selv den fjerneste pløjemark i Danmark vil om to år være dækket med superhurtigt mobilt bredbånd.
Det fremgår af materialet for den frekvens-auktion, som parterne bag teleforliget på Christiansborg nu er blevet enige om.
Auktions-rammerne, der er blevet offentliggjort af erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, skal afsætte 800 Mhz frekvensbåndet til teleselskaberne.
Båndet, der før i tiden blev brugt til tv-signaler, er velegnet til LTE-dækning over store afstande. Men det lægger også tæt på de frekvensområder, der stadig bruges til tv. Derfor vil der med stor sandsynlighed kommer forstyrrelser på brugernes fjernsyn, med mindre kabler og stik er af høj kvalitet.
Til gengæld betyder auktionen, at man næsten overalt i kongerigets sydlige del vil kunne gå på nettet og downloade filer med en hastighed på mindst ti Mbit i sekundet.
Fra sorte huller til sort skærm
Auktions-rammerne kræver, at teleselskaberne forpligtiger sig til at dække 205 specifikke postnummer-områder af landet, der i dag er særligt dårligt stillet bredbåndsmæssigt.
"Når danskerne senest i 2014 får adgang til mobilt bredbånd på 10 Mbit/s, vil vi se en markant forbedring i vores muligheder for at bruge internettet i hjemmet og på farten. Dette er første skridt i bredbåndsmålsætningen om, at alle skal have adgang til en 100 Mbit/s forbindelse i 2020," siger Ole Sohn.
Det er en ironisk bivirkning, at lukningen af landkortets sorte bredbåndshuller kan føre til sort tv-skærm.
Kommet for at blive
Indstråling fra mobilt bredbånd, der forstyrrer tv-signaler, er ikke noget nyt, men med den næste generation af det mobile bredbånd, kan problemet blive meget mere markant.
"Vi ved, at LTE-nettet kan skabe problemer for kabel-tv. Alene det faktum, at vi får terminalerne, dvs. mobiltelefoner og computere, ind i huset og tæt på tv-apparater og antennestik, øger sandsynligheden for, at der kan ske en sammenblanding af signaler, så man risikerer sort skærm eller billedudfald. Indstråling i kabel-net fra æterbårne net er simpelthen et problem, der er kommet for at blive. Den eneste måde at undgå det på er at sørge for, at kabler og stik er af høj kvalitet, og at selve apparatet i øvrigt også selv er godt skærmet. Vi ved af erfaring, at det ikke er tilfældet i alle danske hjem," siger informationschef i YouSee, Ib Konrad Jensen, til ComON.
Problemet med sort skærm forsøger telemyndighederne at undgå, ved at indlægge visse begrænsninger for, hvor meget teleselskaberne må skrue op for sendestyrken i de underfrekvenser, der ligger tættest op ad tv-områderne.
Hvis forstyrrelser fra det mobile bredbånd alligevel lammer tossekassen, er det dog op til brugerne selv at opgradere kabler og stik. Regningen for den operation kommer de heller ikke til at tørre af på teleselskaberne, fremgår det af auktionsmaterialet:
"Hensigten med begrænsningerne er at sikre, at forstyrrelse af DTT (digitale jordbårne tv-signaler, red) minimeres, og at DTT-seere med passende udstyr og ordentlige installationer kan modtage DTT i samme omfang, som det er muligt i dag. Som følge heraf kan det over tid være nødvendigt for nogle DTT-seere at opgradere deres udstyr. Tilladelsesindehavernes forpligtelse til at imødegå risikoen for mulige forstyrrelser af modtagelse af DTT er som udgangspunkt begrænset til de tekniske begrænsninger, der er anført i deres frekvenstilladelser. Når disse begrænsninger er overholdt, vil enkeltstående tilfælde med problemer med DTT-modtagelse, herunder eventuelle spørgsmål om forstyrrelser, derfor ikke skulle håndteres af tilladelsesindehaverne," hedder det.
Vrangvilige kommuner
Problemet med sort tv-skærm som følge af LTE-udrulningen er dog ikke kun et problem for Lars Tyndskid og hans tv-kiggende familie. Signalforstyrrelserne kan også være med til at gøre de kommunale myndigheder, der skal give tilladelse til opstilling af sendemasterne, endnu mere vrangvillige end de er i forvejen.
Netop kommunerne er en klar stopklods i forhold til ambitionerne om at dække landet med LTE-bredbånd inden udgangen af 2014.
"Kommunernes sløve sagsbehandling er i mange tilfælde en stopklods i udbygningen af landets teleinfrastruktur. Det går heller ikke, at man hos kommunerne ser teleselskaberne som en økonomisk malkeko, når der skal gives sendetilladelser," siger Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien.
Del og hersk
I forhold til tidligere får teleselskaberne dog også en fordel, som kan gøre LTE-udrulningen billigere og hurtigere.
Med de nye auktions-bestemmelser får selskaberne lov til at dele deres nye net med hinanden - noget som de kun med begrænsninger har kunnet gøre med 3G-nettet.
Kontorchef Jakob Juul, Telemyndigheden, siger til ComON, at de tidligere begrænsninger på net-deling skyldes behovet for at styre konkurrencen mellem selskaberne - men det behov er der ikke længere.
"I dag anser vi den eksisterende konkurrence mellem selskaberne som værende tilstrækkelig, så det har ikke været relevant at inddrage konkonkurrence-regulerende foranstaltninger vedrørende net-deling. Vi har derfor primært set på, hvordan der kan opnås den bedst mulige dækning," siger han.
Mens der ved auktionen for 2,5 Mhz-båndet sidste år ikke var dækningskrav, er auktions-bestemmelserne for 800 Mhz-auktionen tilrettelagt, så man sikrer, at mindst én tilladelsesindehaver opfylder dækningskravet i hvert dækningsområde.
Auktionen skydes formelt i gang i april 2012 og løber to uger. Allerede en måned senere håber telemyndighederne at være klar med resultatet.
