Artikel top billede

Firmaer kæmper: Hvordan håndterer vi al den data?

Virksomhederne har svært ved at håndtere de enorme mængder data, som kræves for at køre en god forretning. Se hvilke løsninger, der ligger i top.

Computerworld News Service: Stigningen i brugen af analyseværktøjer demonstrerer med al tydelighed, at virksomhederne i øjeblikket kæmper for at håndtere de enorme mængder data, som kræves for at køre en succesfuld forretning.

Men udviklingen af sociale, mobile, cloud computing og andre applikationer driver også behovet for nye tekniske færdigheder.

Det er nogle af nøglefundene i IBM's 2011 Tech Trends Report.

Den er udarbejdet med udgangspunkt i en undersøgelse af 4.000 it-professionelle fra 93 lande og 25 brancher for at høre deres forventninger til fremtiden inden for it.

Business analytics er vejen frem

Øget brug af business analytics er en nøgletrend, eftersom rapporten konkluderer, at den form for software bliver inkorporeret i stort set alle former for forretning-processer i organisationerne.

IBM fortæller, at 25 procent af respondenterne ser det som "i efterspørgsel" til softwareudvikling, og som den teknologi med den højeste adaptionstendens (90 procent) sammenlignet med andre områder.

Udviklere, der gerne vil øge deres færdigheder, skal i øvrigt lægge mærke til, at 87 af respondenterne nævner open source-platforme som Apache Hadoop og Linux som nøgleteknologier i forhold til fremtidens applikationsudvikling, fortæller IBM.

Snart vil alle anvende analyseredskaber

Undersøgelsen viser, at halvdelen af dem, der ikke bruger analyseredskaber i dag, planlægger at begynde med det inden for de kommende 24 måneder for at øge automatiseringen, strømline processer og få mere ud af data.

Der er dog også udfordringer. IBM fandt ud af, at to tredjedele af respondenterne fortæller, at væksten i brugen af analyseværktøj i deres organisation har været på mindre end 50 procent i løbet af det seneste år.

Bekymret over integration

De fortæller, at de er bekymrede ved tanken om de problemer, der vil opstå, når de skal til at integrere sofistikerede analyseværktøjer med eksisterende teknologier og uddanne folk til at få mest muligt ud af det.

Integrationen af business analytics med eksisterende infrastruktur bliver nævnt som den største bekymring, når organisationerne overvejer at begynde at bruge de nye tjenester, men træning, ydelse og udgifter kommer tæt efter, siger IBM.

Her skal du satse, hvis du vil være med

Andre interessante opdagelser i rapporten:

Mobil:

- Udviklere, der gerne vil være bedre til mobil, bør søge mod Android.

Antallet af brugere er hurtigt på vej op, og Android bliver anset for at være den vigtigste mobile platform i løbet af de kommende 24 måneder.

Open source-platformen, der er baseret på Java og XML, tilbyder en knapt så stejl læringskurve, og det medvirker til dens popularitet blandt it-professionelle.

Apples iOS er især stærk i USA og i udviklede lande.

- Mobile computing har et højt penetrationsniveau. Tre ud af fire respondenter fortæller, at de arbejder med mobile computing i dag, og det tal vil vokse til 85 procent i løbet af de kommende to år. Respondenterne ser branchespecifikke applikationer og applikationer til virksomheder som de vigtigste adaptionsområder inden for de kommende 24 måneder, med udvidelsen af mobile funktionaliteter til eksisterende kerne-applikationer på en tæt andenplads.

- USA og Rusland bygger mobil infrastruktur, mens Indien og Kina bygger applikationer, der kan udnytte det.

- Sikkerhed/privacy og prisen for at udvikle til flere platforme bliver nævnt som de mest almindelige bekymringer på mobilområdet (henholdsvis 53 og 52 procent).

Cloud:
- Undersøgelsen konkluderer, at design af cloud-applikationer vil overhale virtualisering som den mest almindelige cloud-aktivitet inden for de næste 24 måneder.

Virksomheder er bekymrede over at skulle bygge og udnytte infrastruktur i skyen, og it-professionelle nævner sikkerhed, kompatibilitet med eksisterende applikationer, privacy og ydelse som de mest udbredte bekymringer i forhold til cloud-adaption.

- Mens 40 procent af respondenterne indikerer, at deres organisation endnu ikke er engagerede i cloud computing, så fortæller langt størstedelen (75 procent), at de regner med, at deres organisation vil begynde at bygge infrastruktur til cloud inden for de næste to år.

- It-professionelle forudser, at udviklingen af nye applikationer vil udgøre den vigtigste cloud-adaptions-aktivitet inden for de kommende 24 måneder, og at det vil overtage pladsen fra virtualisering og storage.

- Efterhånden som mobil bliver mere udbredt, så bør cloud også blive mere udbredt.

Undersøgelsen afdækker en stærk forbindelse mellem adaptionen af mobil og cloud. 51 procent af respondenterne nævner adaption af cloud som en del af deres mobile strategi.

Anvendelsen af mobil øger antallet af transaktioner, og cloud muliggør den fleksibilitet og cost-effektivitet, der skal til for at håndtere data.

Social:
- Organisationer med kundevendte, eksterne implementeringer er mere tilbøjelige til at skabe deres egne sociale platforme (41 procent), frem for at bruge tredjepartssystemer som for eksempel Facebook (20 procent). Det giver meget bedre kontrol og mulighed for at forstå kunderne, samtidig med at det begrænser risikoen ved andre systemers evigt foranderlige privacy-regler.

- 48 procent af respondenterne nævner "adaption af medarbejdere og/eller kunder" som en bekymring i forhold til implementeringen af en social forretningsløsning.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere