En ny såkaldt erhvervsklynge skal skabe 1.000 nye arbejdspladser i Esbjerg, skriver Børsen.
Klyngen kommer til at hedde Next Step City.
Den får fokus på udviklingen af et intelligent energisystem, der skal kunne konvertere den nuværende fossile energiprodution til grøn energi.
Overordnet handler det ifølge Børsen om at smelte bæredygtighed og digitalisering, og derfor henvender erhvervsklyngen sig til udviklingsorienterede virksomheder inden for energi, klima og højhastighedsinternet.
I spidsen står energiselskabet SE, der stiller infrastruktur og lignende til rådighed for virksomhederne. Selskabet er for tiden ved at bygge nyt domicil i Esbjerg.