BCP Hardware konkurs - 40 mister jobbet

Hillerødselskabet BCP Hardware drejer nøglen om, og omkring 40 ansatte mister deres job i selskabet, som blandt andet er cd-producent og forhandler af netværkssystemer. Efter år med underskud ville selskabets banker ud af forretningen.

Så skal der skrives mindeord for endnu et IT-selskab. Cd-producenten og en af landets største forhandlere af blandt andet Novell-produkter, BCP Hardware, er gået konkurs.

Selskabet nåede at eksisterer i 20 år, men har de seneste par år fået underskud i omegnen af 7 millioner kroner. Ifølge stifter og eneejer Bent Clausen var der udsigt til mindre underskud på omkring 1,7 millioner kroner i det regnskabsår, der sluttede i maj. Men det var ikke muligt fylde hullet i pengekassen efter underskudsårene.

- Likviditeten fulgte ikke med, og så ville banken ud og sagde kreditten op, siger Bent Clausen, der må se sine omkring 40 ansatte stå uden arbejde.

Han smed selv 20 millioner kroner i selskabet, men det rakte ikke. Så efter ?nogle elendige sommermåneder? var eneste udvej at dreje nøglen om.

De seneste års underskud forklarer Bent Clausen med en kombination af IT-boblens kollaps, forkerte valg om flytning og salg af ejendomme, samt at måske han reagerede for langsomt, da advarselslamperne blinkede.

Hillerød-selskabet har en blandet landhandel af aktiviteter inden for forhandling af netværk, produktion af cd- og dvd, kopieringsudstyr og mobile kommunikationsløsninger.

Bent Clausen havde i tidernes morgen succes med at bringe tekstbehandlingssystemet Wordperfect til Danmark. Da Novell købte Wordperfect i 1994, blev han og BCP Hardware den amerikanske producent af netværkssoftwares base herhjemme, også efter Novell solgte tekstbehandlingsprogrammet igen.

Det varede, indtil Novell etablerede sit eget kontor i Danmark. Men BCP endte som en af tre betydende danske Novell-forhandlere, efter Ementor for nylig droslede den forretning væsentligt ned.

Blandt andet derfor har den i dag 67-årige stifter planer om at komme ind i ringen igen.

- Jeg synes, vi har spændende produkter inden for blandt andet cd-løsninger og specialister i Novell-løsninger. Så lige nu, hvor jeg sidder midt i suppedasen, håber jeg, vi kommer op igen, og det tror jeg også på, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere