Artikel top billede

Sådan laver du nemt en indholdsfortegnelse i Word

Indholdsfortegnelsen er en af de funktioner i Word, man enten elsker eller hader. Men måske hader man den mest, hvis man ikke har anvendt typografier i sit dokument.

Lad det være sagt med det samme: Har du ikke anvendt typografier i dit Word-dokument konsekvent fra starten af, eller har du slet ikke anvendt typografier, giver det ingen mening at forsøge at bygge en indholdsfortegnelse i Word. Microsoft Word anvender nemlig overskriftstypografierne, eller de typografier du selv udpeger, til at generere indholdsfortegnelsen efter.

Før du er klar til at anvende Indholdsfortegnelse-funktionen i Word, bør du derfor lige løbe dokumentet igennem en ekstra gang for at sikre, at dine overskrifttypografi-niveauer er korrekte. Så bliver niveauerne i indholdsfortegnelsen nemlig rigtige med det samme.

Indsæt indholdsfortegnelsen

Opret en ny side i dokumentet, dér hvor indholdsfortegnelsen skal sættes ind. Som regel vil det være lige efter titelbladet.

Skal indholdsfortegnelsen starte på en højreside (ulige side), skal du evt. indsætte en blank side, før indholdsfortegnelsen starter. Det kan du gøre ved hjælp af Tom side- eller Sideskift-knapperne i Sider-gruppen på Indsæt-fanen eller ved at trykke Ctrl+Enter på tastaturet.

Placer Indsætningspunktet (tekstmarkøren) øverst på den side, hvor indholdsfortegnelsen skal begynde, og vælg Referencer-fanen | Indholdsfortegnelse-gruppen | Indholdsfortegnelse-knappen, og vælg en skabelon til indholdsfortegnelsen.

Du kan også vælge Indsæt indholdsfortegnelse nederst i Indholdsfortegnelse-galleriet, så åbnes Indholdsfortegnelse-dialogboksen, hvor du kan tilpasse opsætningen af indholdsfortegnelsen nærmere.

Fordelen ved at anvende en af de foruddefinerede skabeloner til din indholdsfortegnelse er, at du kan opdatere den forholdsvis nemt ved at klikke på Opdater tabel-knappen, der vises oven over indholdsfortegnelsen, når du markerer indholdsfortegnelsen. Ulempen er, at du ikke kan tilpasse opbygningen og udseendet af indholdsfortegnelsen nær så meget, som hvis du vælger Indsæt indholdsfortegnelse nederst i Indholdsfortegnelse-galleriet.

Indsæt indholdsfortegnelsen

Du kan vælge enten at anvende en af de foruddefinerede indholdsfortegnelsestypografier eller indsætte indholdsfortegnelsen manuelt i dokumentet.

1. Placer Indsætningspunktet, dér hvor indholdsfortegnelsen skal sættes ind

Indsæt en ny tom side, dér hvor indholdsfortegnelsen skal være. Indsæt evt. en tom side før, hvis du ønsker, at indholdsfortegnelsen skal starte på en højreside (ulige sidenummer). Placer Indsætningspunktet, dér hvor indholdsfortegnelsen skal starte.

2. Vælg indholdsfortegnelsestypografi...

Når du har placeret Indsætningspunktet, dér hvor indholdsfortegnelsen skal begynde, vælger du Referencer-fanen | Indholdsfortegnelse-gruppen | Indholdsfortegnelse-knappen. Nu kan du vælge mellem en af de indbyggede indholdsfortegnelsestypografier.

3. ... eller indsæt indholdsfortegnelsen uformateret

Du kan også vælge at indsætte indholdsfortegnelsen uformateret i dokumentet. Det gør du ved at vælge vælge Indsæt indholdsfortegnelse nederst i Indholdsfortegnelse-galleriet. Så åbnes Indholdsfortegnelse-dialogboksen.

4. Tilpas indholdsfortegnelsen

I Indholdsfortegnelse-dialogboksen kan du vælge antal niveauer i Vis niveauer-feltet i Generelt-gruppen nederst til venstre i dialogboksen og vælge, hvordan sidetal og tabulatorer i indholdsfortegnelsen skal formateres.

Læs også

Finte: Kom godt i gang med tekstdokumentet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere