Gode råd er ikke dyre
De fleste, som har kendskab til computere og netværk, bliver ofte spurgt til råds om lidt af hvert. Efter altid-på-opkoblingerne er blevet udbredt, dukker der oftere henvendelser op i retning af: ?Jeg tror, at min computer er blevet hacket?. Her er et konkret tilfælde:
I en mindre andelsboligforening havde beboerne skillinget sammen til en fast forbindelse til Internet. Alle browsede, hentede programmer, sendte e-mails, chattede og spillede IP-baserede spil på livet løs.
Men en specifik maskine begyndte pludselig, at opføre sig ganske besynderligt. Den blev gradvist langsommere, låste, gik ned med en blå skærm og havde til tider ikke mere ledig diskplads.
Operativsystemet blev geninstalleret flere gange, men lige meget hjalp det. Få dage efter en geninstallering begyndte maskinen igen at te sig underligt.
Alle, som læser artiklen, ved godt, hvor det bærer hen, men den stakkels ejer var rådvild. En snarrådig beboer tog problemet op på et møde. Her kom det frem, at også andre havde oplevet særheder.
Man fandt frem til, at problemerne begyndte nogle uger efter, at fastforbindelsen var etableret. Førhen havde der ikke været nogen problemer. Årsagen kunne kun betyde én ting: Hacking.
Gode råd er ikke dyre
En anden beboer mente at have læst, at der fandtes en gratis, personlig firewall kaldet ZoneAlarm. Man hentede den på det tidspunkt seneste version af ZoneAlarm, og den blev installeret på den hårdest ramte maskine.
Efter at netadgangen igen var etableret, begyndte ZoneAlarm hvert minut at indikere, at der var forsøg på indtrængen. I flere dage gav ZoneAlarm nærmest konstant alarm. Problemet holdt først op, da man ?for sjov? pingede den IP-adresse, som ZoneAlarm angav, der forsøgte at skabe forbindelse med den pågældende computer.
Alle beboere har i dag en personlig firewall installeret på deres computere. Forsøget på indtrængen blev ikke anmeldt til Rigspolitiets
IT-støtte-enhed.
Flere personlige firewalls
Zone Labs var det første firma, som så det stigende problem med, at hackere rettede deres skyts imod den private pc. Den første gratis udgave af ZoneAlarm blev frigivet allerede tilbage i juni måned 1999.
Herefter er andre store producenter løbende kommet til, hvor blandt andre Symantec har lanceret sin Norton Personal Firewall 2000 rettet imod den lille virksomhed eller hjemmebrugeren.
Også McAfee, der er kendt for sine anti-virusprogrammer, har blandet sig i ræset om sikringen af hjemmebrugerens computer. Det seneste skud på stammen er McAfee Firewall 2.1.
Som det seneste har det norske firma Norman Ibas en personlig firewall under udvikling. Hvis navnet Norman ikke lyder velkendt, så gør Ibas muligvis. Det er det firma, som kan modtage en harddisk fra en computer, der har været udsat for brand eller andet hærværk og alligevel kan genskabe data.
Dette er blot for at nævne nogle af de store spillere på markedet, da der findes et utal af mindre software-firmaer, som også har produceret billige eller gratis løsninger i skikkelse af proxy-software med indbyggede filter-funktioner. Her er http://www.Tucows.com en yderst god kilde til at finde alternative løsninger.
Denne artkel blev bragt i PC World nr. 19/2000.
Zone Labs
Zone Labs ZoneAlarm
Zone Labs? seneste gratis version 2.1 høster både ros og priser og er den mest benyttede version i verden på private pc?er. Som en naturlig opfølgning har Zone Labs taget skridtet videre og er nu kommet med en ZoneAlarm Pro 1.0. Denne version tilbyder en del udvidelser, hvor man blandt andet selv kan vælge et sikkerhedsniveau, sætte alarmer og definere individuel logning.
Den bedste nyhed er helt sikkert muligheden for at forhindre viruser og andre ødelæggende programmer, der er sendt som e-mail, i at sprede sig.
Yderligere information om ZoneAlarm kan hentes på: http://www.zonealarm.com
Norton
Norton Personal Firewall 2000
Symantecs udgave af en personlig firewall har naturligvis alle de styrker, man kan forvente fra Symantecs side, og den kan fuldt ud integreres med Norton Internet Security-suiten.
På samme måde som ZoneAlarm kan man definere de applikationer, som må kunne få adgang til Internet. Desværre kan opsætningen af adgangskontrollen godt blive en smule kompliceret, hvilket er synd.
Selv om alle porte bliver lukket effektivt for adgang fra Internet, formår Norton Personal Firewall 2000 ikke helt den samme usynlighed i stealth mode som ZoneAlarm.
Ét er dog sikkert: Ønsker man en samlet totalløsning af en Internet-sikkerhedssuite, er Norton Personal Firewall 2000 det rigtige valg.
Yderligere information kan hentes på: http://www.symantec.com/sabu/nis/npf/
McAfee
McAfee Personal Firewall 2.1
McAfee kan andet end blot anti-virus. Firmaets Personal Firewall 2.1 er en del af Internet Guard Dog Pro-suiten, og det gør sit job med at holde hackeren ude fra ens pc.
På samme måde som Norton Internet Security-suiten giver programmerne i McAfee-suite både mulighed for at blokere for cookies og scanne for viruser.
Den er nem at installere og sætte op, men en lidt kompliceret jargon kan desværre forvirre ikke-tekniske personer.
Ser man på firewall?en alene, lever den ikke op til ZoneAlarm, men virker ellers, som den skal. Samtidig er hele suiten en smule billigere end Symantecs.
Yderligere oplysninger findes på McAfees web-sted:
http://store.mcafee.com/product.asp?ProductID=123
Norman
Norman Personal Firewall
Det seneste skud på stammen af personlige firewalls er ikke amerikansk, men norsk. PC World har fået lov at teste beta-udgaven af Norman Personal Firewall, og det færdige produkt vil være i butikkerne i slutning af oktober måned.
Det er første gang, en producent tillader et beta-produkt i sikkerhedsregi at blive testet på samme måde som et professionelt produkt til flere tusinde kroner. En sådan satsning tyder i høj grad på, at Norman Ibas ønsker at levere et endeligt produkt til hjemmebrugeren, som kan sikre maskinen imod ulovlig indtrængen.
Norman på to minutter
I den nuværende beta-udgave giver Norman Personal Firewall den private bruger en nem og overskuelig adgang til sikkerhedsfunktionerne.
Vælger man ikonet Security, får man mulighed for at sætte sin computers sikkerhed ved hjælp af en skydebar. Sættes denne til Strict, logges aktivitet, og programmet spørger, hver gang et program forsøger at få adgang til eller fra Internet.
Man kan vælge selv at fintune sin opsætning ved at vælge Custom og dermed selv angive, hvordan programmet skal reagere på forskellige hændelser.
Vælger man ikonerne Ad blocking og Privacy, kan man styre henholdsvis bannerannoncers adgang til maskinen, og hvordan ens computer skal reagere over for Internet-cookies.
Under Active Content styrer man, hvordan maskinen skal håndtere henholdsvis JavaScripts, Java-applets og ActiveX. Som standard er disse sat til, at brugeren spørges, før de eventuelt tillades.