Artikel top billede

Ved du overhovedet, hvad dine kunder har brug for?

Klumme: Alt for mange går galt i byen, fordi de faktisk ikke er klar over, hvad forbrugerne eller kunderne helst vil have. Kommunikerer du rigtigt? Leverer du varen?

Min søde kollega er doktor, sådan af den akademiske slags. Så hun siger mange kloge ting. Noget af det klogeste, hun siger, er en gammel sandhed: "Man skal ikke tro, man skal vide," siger hun. Og hun udtaler det med en skarp, næsten pedantisk diktion, som får mig til at drømme mig tilbage til hattedamernes teselskaber på Østerbro dengang i halvtredserne.

Jeg smiler lidt af udsagnet hver gang, men det er mest fordi, hun har fået sin doktorgrad i religionssociologi. For det er jo rigtigt nok, og det er jeg sikker på, at du er enig i: Man skal vide.

Men når jeg udarbejder digitale løsninger sammen med mine kunder, så har den gamle sandhed desværre ganske ofte trange kår. Administrerende direktører, chefredaktører, marketingfolk, informationsmedarbejdere, it-chefer, og hvad de ellers kalder sig allesammen, er, som mennesker flest: Vi tror, at vi ved. Så vi behøver ikke spørge.

Vi tror, vi ved hvilke mennesker, der vil have en mobil app og hvorfor. Vi tror, vi ved hvem, der bruger vores website og hvorfor. Vi tror, vi ved, hvad de vil købe, hvad der motiverer dem og hvad, der kan gøre dem rigtig glade.

Men vi ved ikke en skid.

Jeg fik besøg af en producent, som ville have en web­shop. Heldigvis var han åben over for at undersøge brugernes behov - og det viste sig, at de aldrig, aldrig, aldrig ville købe hans produkt i en webshop. Til gengæld ville de rigtig gerne høre mere om hans produkter - så de kunne blive klædt rigtigt på til at købe dem i detailhandelen.

Jeg talte med en brancheorganisation, som henvender sig til virksomheder. De kommunikerede det bedste, de havde lært, til en masse forskellige delbrancher. Det viste sig bare, at brugerne slet ikke var interesserede. De så nemlig ikke verden ud fra deres branche, men ud fra, om de var bogholdere, indkøbere, sælgere osv.

De tre pointer

Jeg talte med en producent af produkter til kronisk syge mennesker. Hun var vældig optaget af at give en god produktinformation, men det viste sig, at modtagerne var godt tilfredse allerede. Til gengæld ville de frygtelig gerne høre om, hvordan man genoptager et normalt liv.

Og jeg har talt med rigtig mange, som har målrettet deres website, apps og al anden kommunikation til en strategisk udvalgt målgruppe.

Men da vi kiggede efter, viste det sig bare, at der var nogle helt andre mennesker i den anden ende. Spørgsmålet er så, om det er et problem, eller en ny mulighed?

Der er tre pointer:
1. Når man tror, man ved, kommer man let på fejlagtig kurs.
2. Når man ved, man ved, kan man træffe en god beslutning.
3. De fleste af os ved ikke en skid.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere