Artikel top billede

Kritik af 40 it-fyringer: Ledelsen har sovet i timen

Ledelsen har ikke gennemført personlige udviklingssamtaler med 40 fyringstruede it-medarbejdere. HK er rystet over, at ingen har fået et vink om manglende kompetencer og kalder processen uetisk.

HK/Kommunal Østjyllands formand, Hans Henrik Hansen, raser i et brev til Region Midtjylland over den fyringsplan, som truer 40 ansatte i regionens it-afdeling.
 
Især er formanden vred over selve processen, hvor 40 medarbejdere har fået at vide, at de ikke er kompetente nok.
 
I brevet skriver formanden blandt andet, at "denne proces oplever vi som en meget smertelig proces blottet for etik og ansvarlighed." 
 
Mangler personlige kompetancer
Han hæfter sig ved, Region Midtjyllands begrundelse for at udvælge mange af de prikkede it-folk ikke har baggrund i folkenes it-faglige kompetencer, men mere i de ansattes sociale og personlige kompetencer.
 
"Det interessante i den sammenhæng er, at ledelsen ikke tidligere har gjort opmærksom på, at en adfærd eller kompetence skal justeres," siger Hans Henrik Hansen til Computerworld.
 
Han fortæller, at mange af de udvalgte til mulig fyring, forud har oplevet et totalt fravær af lokal ledelse.
 
"Flere af vore medlemmer har måttet lede sig selv" og "selv fordele, prioritere og koordinere arbejdsopgaverne uden nævneværdig sparring, information og vejledning fra ledelsen siden regionens opstart". 
 
Flere fik aldrig MUS-samtaler
"Alle har forsøgt at følge med på trods af manglende oplæring. Ved efterspørgsel på oplæring og kompetenceudviking har de moditaget den besked, at riget fattes penge," hedder det i formandens brev til Region Midtjylland.
 
Det kommer i brevet også frem, at flere af de prikkede angiveligt aldrig tidligere løbende har haft medarbejder-udviklings-samtaler (MUS), ligesom ingen har en kompetenceudviklingsplan, som ellers siden 2008 har været fordret gennem deres overenskomst. 
 
Desuden fik de prikkede medarbejdere i it-afdelingen i Region Midtjylland ifølge Hans Henrik Hansen hver i sær blot tre minutters samtale med den nærmeste  leder, inden de blev sendt ud med et brev i hånden.
 
Også forelæggelsen for det Lokale Medarbejderudvalg får hårde ord med på vejen fra HK Kommunal Østjylland. 

Blot dagen før orientering i medarbejderudvalget (MED-udvalget) blev punktet om fyringsplanen sat på dagsordenen, som var fortroligt, hvilket ifølge formanden ikke er "befordrende for et godt og konstruktivt samarebejde."

Medarbejdene har ifølge HK-formanden heller ikke haft indflydelse på de krititerier, udvælgelsen ville ske ud fra.  

Embedsforsømmelse 

Samlet set, mener Hans Henrik Hansen, at Regionens håndtering af processen omkring de 40 kommende fyringer er under al kritik.
 
"Jeg mener, at der er tale om en embedsmæssig forsømmelse i forhold til løbende at sørge for, at de medarbejdere man har, er fuldt kvalificeret til at påtage sig de opgaver de skal løse," siger Hans Henrik Hansen til Computerworld.
 
Derfor opfordrer han direktøren i Region Midtjylland til at stoppe den igangværende fyringsproces, og i stedet indlede en ordentlig og sober proces.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Region Midtjyllands it-direktør, Jørn Lodahl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere