Artikel top billede

Adobe stopper udvikling af mobil Flash Player

Adobe opgiver nu at få sin Flash Player ud på nye smartphones og tavlecomputere.

Snart er det måske slut med Flash på mobile enheder. Det fremgår af en e-mail fra Adobe til firmaets partnere, som ZDNet har fået fat i. Her fortæller Adobe, at man ikke vil tilpasse den mobile version af Flash Player til nye browsere, operativsystemversioner eller enheder. Det betyder reelt, at Adobe opgiver den mobile Flash Player. Adobe vil dog fortsat levere sikkerhedsopdateringer og kritiske bugfixes til Flash Player til Android og RIM Blackberry Playbook.

Flash Player ligger på stort set alle pc'er men har haft svært ved at slå igennem på mobilmarkedet. Apple har nægtet at bruge Flash på sine iOS-enheder. Dermed har Flash-understøttelsen været et af argumenterne for at bruge Android - et argument, der nu forsvinder.

Med beslutningen om at droppe den mobile Flash Player ser Adobe dermed ud til at bekræfte Steve Jobs' gamle påstand om, at Flash ikke hører hjemme på mobile enheder.

Ifølge e-mailen vil Adobe nu fokusere på sin AIR-teknologi, hvor Flash-baserede applikationer kan konverteres til standalone-programmer til de enkelte mobile platforme.

Adobe har ikke officielt bekræftet oplysningerne, men tirsdag aften kunne selskabet annoncere en stor fyringsrunde, hvor 750 medarbejdere bliver afskediget - fortrinsvis i Nordamerika og Europa.

Softwarefirmaet foretager et strategisk kursskifte og vil fremover koncentrere sig om touch-apps til tablet-enheder og cloud-tjenester, selvom der stadig skal investeres i Creative Suite. 

Adobe vil også investere mere i HTML5, der bliver set som en konkurrent til Flash.

I den officielle meddelelse hedder det kun, at Flash-investeringerne skal fokuseres på pc-versionen, især når det gælder spil og HD-video.

Det ser ud til, at Flash nu skal positioneres som et high-end-værktøj til meget avancerede applikationer, som ikke kan realiseres med HTML5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere