Artikel top billede

Disse teknologier bliver afgørende for dig i 2012

Se her, hvad der vil dominere det teknologiske landskab til næste år.

It er i de seneste år for alvor kommet ud af kældrene, hvor nørderne og specialisterne har haft deres daglige gang og talt indforstået med hinanden på en måde, som ikke mange forstår.

Anvendelsesmulighederne og den måde, som vi tænker og designer it på, har rykket sig med stormskridt, og den bevægelse ser ud til at fortsætte i de kommende år.

Analysehuset Gartner, at især mobile apparater, server-applikationer og de sociale tendenser vil fortsætte med at påvirke it-udviklingen markant i de kommende år.

Lad os tage et kig på de mest fremtrædende teknologi-trends, som Gartner ser netop nu, og som du er nødt til at forberede din organisation og din infrastruktur til.

1: Tablet-computere og smartphones
Tablet-computere og smartphones udgør den allervigtigste trend, som enhver it-chef bliver nødt til at forholde sig til, mener Gartner.

Allerede i dag er det en almindelig forventning, at man kan medbringe og anvende sin egen smartphone, tablet-pc og sin egen computer til arbejde.

Det giver i sagens natur betydelige udfordringer inden for ikke mindst sikkerhed, som man som it-chef er nødt til at håndtere.
Gartner vurderer, at antallet af tablet-pc'er vil stige voldsomt i de kommende år, samt at Windows 8 vil være det tredjemest udbredte styresystem efter Apples iOS og Android.

Det betyder ifølge Gartner, at Windows-æraen er slut. I post-pc-æraen vil Windows blot være ét blandt flere styresystemer, som it-chefen skal forholde sig til.

I dag er iOS det klart mest udbredte tablet-styresystem, men Gartner spår stor fremgang for Android i de kommende år. Tilsammen ventes Android og iOS at have en samlet markedsandel på tabletmarkedet på 80 procent i 2015.

2: Mobile applikationer og interfaces
Trykknap-telefonen er for længst historie. Gartner mener, at udviklingen inden for touch-teknologier, bevægelsessensorer og stemmestyring vil forandre hele mobil-anvendelsen i de kommende år.

Selskabet vurderer, at der i 2014 vil blive downloadet 70 milliarder mobile applikationer.

3: Intelligente forudsigelser af dine handlinger
Vi vil komme til at se meget mere til såkaldt 'context-aware computing,' hvor data om dine handlinger, dine miljøer, lokation, vaner, platforme og mange andre ting anvendes til at filtrere de data, som du bliver præsenteret for, så de bliver meget mere personlige.

Det betyder, at du kan blive præsenteret for langt mere anvendelige data end ved friere søgninger.

Klik videre for se de seks øvrige top-trends for 2012

4: Applikations-butikker
I fremtiden vil vi se, at der vil dukke flere applikations-butikker op, hvor virksomheder kan bestille specifikke applikationer, hvilket vil gøre det muligt for it-afdelingen at håndtere og kontrollere de forretningskritiske apps.

5: Internet i alting
Det hedder også 'pervasive computing,' når alverdens apparater bliver koblet på internettet.

Udviklingen vil fortsætte i de kommende år, hvor kameraer, mikrofoner, biler, sensorer til måling af eksempelvis luft, temperaturer, elektricitet, varme og så videre og alt muligt andet vil blive koblet på nettet.

Gartner påpeger, at udviklingen øger behovet for central styring i virksomhederne, så alle data ikke ramler ind på kryds og tværs.

6: Næste generations analyse-teknologier
De fleste virksomheder har efterhånden mulighed for at måle, analysere og simulere på stort set alle forretningsprocesser i organisationen.

Fremover vil det handle om at forfine analyseværktøjerne, så det bliver muligt at anvende data til at træffe de rigtige kollaborative forretningsbeslutninger.

7: Big data
De enormt store datamængder, big data, er hurtigt blevet en seriøs udfordring for mange it-chefer.

Hovedbudskabet fra Gartner er, at enhver it-chef må erkende, at det ikke kan lade sig gøre at gemme alle data.

Der er allerede dukket teknologier op, der sigter direkte efter håndteringen af de rigtigt store data-pakker (som eksempelvis Apache Hadoop).

Alligevel bliver det nødvendigt, at virksomhederne udvikler evner og systemer til at håndtere de store data-mængder.

8: Hukommelse i alt
Gartner vurderer, at vi i 2012 vil se en kraftig stigning i anvendelsen af flash hukommelse i mange forskellige typer apparater.

Ligeledes vil flash-hukommelse vinde indpas i både servere og pc'er med sine mange fordele: Mindre varmeudvikling, mindre pladskrav, bedre performance og større holdbarhed.

9: Servere med meget lille strømforbrug
De virtuelle servere bliver mere og mere populære. Men hvad nu hvis man i stedet for at bruge 10 virtuelle servere kunne anvende 40 bittesmå og strømbesparende servere?

Gartner mener, at der vil komme efterspørgsel efter denne type servere, som blandt andet er anvendelige til håndtering af rigtigt store datapakker.

10: Cloud computing
Cloud computing stod øverst på Gartners liste over de vigtigste it-trends sidste år, men er i år røget ned på 10.-pladsen.

Alligevel er der stadig tale om en afgørende trend, som enhver it-chef må forholde sig til.

Gartner vurderer, at næste fase i cloud-udviklingen er udviklingen af cloud-apps til både private- og offentlige skyer samt fokus på sikkerhed og governance.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere