Artikel top billede

Danske tilbuds-sites går gylden fremtid i møde

De nye danske tilbuds-sites, der samler gode tilbud på alt mellem himmel og jord, går en gylden fremtid i møde. "Danskerne er et krejlerfolk," siger direktør.

Danskerne er vilde med tilbud på nettet, og vi kaster os over indkøbsmulighederne så snart, der står 'rabat,' skriver Børsen.

Ifølge avisen oplever tilbuds-sites som downtown.dk, sweetdeal.dk og spotdeal.dk stor fremgang i interessen i deres korte levetid.

Christian Peytz, direktør i Peytz & Co, vurderer, at alene de største tilbuds-sites hver kan sælge for op mod en kvart million kroner på en god dag.

Et tilbuds-site tager typisk mellem 15 procent og 50 procent af tilbudsprisen i kommission.

"Det er det rene klondike lige nu, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at der samlet bliver omsat for 300 millioner til 350 millioner kroner i år," siger Christian Peytz til Børsen.

Sælg dit hus med rabat

Hos tilbuds-sitene venter direktørerne en bruttoomsætning på 350 millioner til 500 millioner kroner.

Søren Hyldgaard, direktør for det Berlingske-ejede Sweetdeal, mener, at langt flere vil få øjnene op for afsætningsmulighederne på tilbuds-sitene.

"Lige nu er det meget sådan noget som restaurant- og frisørbesøg, der bliver udbudt, men vi vil se nye segmenter og produkter dukke op," siger han til Børsen.

Han mener, at der eksempelvis er muligheder for at sælge huse eller biler på rabat-sitene.

"Danskerne er et krejlerfolk, og vi hopper per definition på gode tilbud, når de er der," siger han til Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere