Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC roser mobilkonkurrent: Onfone har levet op til vores plan

Trods meldinger om problemer med flytningen af Onfones kunder til TDC's net, så er processen forløbet som håbet, lyder det fra TDC.

Missionen lykkedes.
 
Nogenlunde sådan lyder budskabet fra TDC's koncerndirektør for privatforretningen, Anders Jensen, om flytningen af lidt over 200.000 Onfone-kunder fra Telenor til TDC's netværk.
 
TDC købte i maj Onfone, der havde lejet sig ind i Telenors mobilnetværk, for cirka 300 millioner kroner. Herefter skulle alle kunderne skifte SIM-kort, så de i stedet kunne koble sig på TDC's net.
 
Lavpriskonkurrenter til Onfone som Telenors CBB og 3's Oister har fortalt, at de har gaflet kunder fra Onfone i processen.
 
Men ifølge Anders Jensen har overflytningen ikke kostet dyrt i kunder.
 
"Vi har haft et stabilt indtag på linje med forventningerne," siger TDC-direktøren.

Han vil dog ikke komme med tal på nuværende tidspunkt.
 
Har ansat ekstra
Torsdag aflægger TDC sit første kvartalsregnskab, efter at processen med at flytte alle kunderne blev afsluttet sidst i september.

Analytikernes øjne er netop rettet mod, hvordan Onfone har klaret flytningen af kunder. 
 
Flytningen af de cirka 200.000 kunder har dog ikke været uproblematisk. Blandt andet blev nogle kunder takseret forkert.
 
"Der har været nogle få fejl undervejs, og når man porterer (flytter, red.) så mange kunder, så rammer det mange. Men vi har været meget hurtige til at løse problemerne, og vi har kompenseret kunderne fuldt ud, hvis der har været noget," siger Morten Strunge, der er stifter af Onfone samt administrerende direktør i selskabet.
 
For at imødegå problemerne ved skiftet har Onfone ansat 50 til 60 ekstra medarbejdere til at håndtere kundernes henvendelser.
 
"Det har altid været kunden først, så vi har set på, hvad der skal til for at sikre en god kundeoplevelse, og så er resten ellers lige meget. Kunden skal kunne komme igennem til os, når han ringer. Det har kostet nogle penge, men i det store billede har det været en fin forretning og været det hele værd. Vi har fortsat en høj kundetilfredshed," siger Morten Strunge.
 
60 ekstra medarbejdere betyder dog også, at omkostningerne i Onfone er steget, siden TDC købte selskabet.
 
"Det er trods alt en lille pris at betale," siger Anders Jensen.
 
Unik position 
Ifølge Anders Jensen var det ikke blot en kundebase, som TDC købte i maj.
 
"En kundebase i kraftig vækst er altid interessant, men kundebasen som sådan er vældig flygtig, hvis man ikke har styrke i varemærke og kundeoplevelse. Køber man kun en kundebase, så hviler den på en svag platform, men hos Onfone hviler den på en stærk platform, fordi Onfone har sat en position og agenda på markedet," forklarer TDC-chefen.
 
Onfone har kørt med et koncept, hvor alt er inkluderet i en pakke. Det vil sige nogle timers taletid, fri sms og mms og data. Konkurrenterne har lanceret lignende produkter, men Onfone har en unik position her, som var værd at betale for, mener Anders Jensen.
 
"Et koncept kan altid kopieres, men der kan altid kun være én, som var først med det," fortæller TDC-direktøren.

Onfone havde 206.000 kunder ved udgangen af juni. Det er det senest tilgængelige tal for kundebasen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering