Artikel top billede

Vrede brugere: Øv, iPhone 4S sluger batteriet

Mange ejere af den splinternye iPhone 4S brokker sig over, at telefonen tømmer batteriet alt for hurtigt. Men der er muligvis en god forklaring på problemet.

Mange købere af Apples nye iPhone 4S er utilfredse med telefonens batteri, som løber tør for strøm på nul-komma-fem.

Det fremgår blandt andet af en lang debat-tråd i Apples eget support-forum hvor der er blevet postet mere end 2.300 beskeder.

Tråden fylder 160 sider og har haft mere end 160.000 besøg, hvilket på alle måder er enorme tal for en tråd i Apples support-forum.

"Jeg har haft 4S'eren siden lanceringdagen, og jeg har indtil denne weekend været tilfreds med batteri-levertiden. Men nu er min telefon pludselig gået fra at være fuldt opladet til helt om på mindre end 14 timer i standby og blot 95 minutters let brug," skriver en bruger, der kalder sig "andyfromsomerville."

Taber én procent hvert tredje minut

Andre i foraet mener, at telefonen hele tiden har været plaget af meget kort batteri-levetid.

En debattør skriver således, at hans batteriet i hans iPhone 4S ser ud til at tabe en procent for hver tredje/fjerde minut.

"Det gælder selv når den er låst/sover," skriver han.

Den nye Apple-telefon blev lanceret på de store markeder i USA og Storbritannien 14. oktober.

Den pågældende tråd dukkede op 15. oktober.

Tre dage efter lanceringen meddelte Apple, at der allerede var blevet solgt fire millioner eksemplarer.

Som det ofte er tilfældet i Apples support-forum - som Apple følger med i, men sjældent deltager i - har adskillige brugere postet forskellige hypoteser om årsagen til problemet, ligesom der er blevet postet mange løsningsforslag.

Blandt de mulige forklaringer er, at det er brugen af forskellige strøm-krævende funktioner, der suger energien ud af batteriet.

Disse funktioner tæller især telefonens lokations-tjeneste, stemmestyrings-systemet Siri samt en funktion, der løbende sender al data som backup til Apple og til iCloud.

Dog mener andre, at det ikke har løst problemet, at de har ændret på opsætningen i disse funktioner.

Forskellige bloggere har tidligere skrevet om problemet, og på iDownloadBlog kunne man i sidste uge læse, at problemet skyldtes en bug i iOS 5's lokationstjeneste.

Ifølge Apple bør batterilevetiden i en iPhone 4S ligge på omkring otte timers taletid, seks timers internetbrug og 200 timer standby.

Læs også:
Sådan fungerer stemmestyring i iPhone 4S

iOS 5 og iCloud: Se dommen over Apples nyheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere