Artikel top billede

Afsløring: Der stor-sløses med kreditkortsikkerheden

De regler, som de internationale kreditkort-huse har opstillet for at sikre brugerne tillid til handel med kreditkort, misligholdes af langt de fleste, lyder kritikken fra sikkerhedsfirma.

Det er kun 20 procent af alle virksomheder, der håndterer betalingskort, som overholder de gældende PCI-standarder.

Det vurderer sikkerhedsfirmaet Verizon i en ny rapport, som firmaet har udarbejdet.

Og det er en tab-tab-situation.

"Det skaber usikkerhed hos brugeren, hvilket giver lavere troværdighed til kreditkorthandler på nettet. Samtidig risikerer de firmaer, der ikke overholder standarderne, en bøde fra kortudstederne," fortæller Kim Haverblad, som er ekspert i PCI-DSS i sikkerhedsfirmaet Verizon.

PCI-DSS er en forkortelse for Payment Card Industry - Data Security Standard.

Betaling med internationale kreditkort stiller nemlig stramme krav til sikkerheden for både kreditkort og transaktioner.

Rigtig mange dumper i sikkerhed

Derfor har de store kreditkortfirmaer som Visa, Diners og MasterCard i fællesskab udarbejdet en standard, der opstiller en stribe retningsliner for datasikkerhed.

Målet er, at alle handlende, der accepterer disse virksomheders kort, nøje skal overholde PCI-DSS.

Men det gør alle handlende langt fra.

Faktisk har Verizon målt sig frem til, at lige knap 80 procent ikke overholder kravene på verdensplan.

"Billedet er det samme i Danmark. Det er typisk de samme fejl, vi ser verden over, hvilket betyder, at vi ikke er bedre end resten af verden," siger Kim Haverblad.

De største udfordringer, virksomhederne kæmper med i forbindelse med at overholde PCI-standarder, er at beskytte kortholdernes data, at spore og monitorere adgang, at teste systemet og procedurerne regelmæssigt, og sidst men ikke mindst at opretholde sikkerhedspolitikker, vurderer Verizon.

Kendt standard

Det første regelsæt blev lanceret af Visa i 2001, og siden er der blevet bygget flere krav og rutiner til sikkerhedsstandarden.

I dag omfatter den mere end 150 krav, som er inddelt i 12 forskellige kategorier.

De handlende skal følge disse normer for at kunne bevare deres status som partnere hos kreditkortvirksomheden og for at undgå store bøder fra kortudstederne.

Oplysning, oplysning og oplysning

De mange virksomheder, der ifølge Verizon ikke overholder standarderne, gør det langt fra altid af ond vilje.

Det handler mere om, at standarderne kan fortolkes og kræver, at man hele tiden vedligeholder sine systemer og politikker i virksomheden.

"Det er ofte et spørgsmål om uvidenhed. Ved almindelig oplysning kan man komme rigtig langt i forhold til at overholde de vigtige kortstandarder," siger Kim Haverblad om løsningen på problemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere