Betalingsmåder
Hvordan vil du betale? Tidligere spurgte ekspedienten i kassen om du vil bruge kontanter, checks eller betalingskort. Nu er spørgsmålet, hvordan man betaler på Internet. Både for kunder og for butikker på Internet er der en lang række muligheder for betalinger. De kan grupperes i tre betalingstyper:
De to første muligheder bruges i praksis i dag. Der arbejdes på den tredje type, som vi beskriver her i artiklen. Men den bruges ikke i Danmark i dag.
De første betalingsmåder er kendt fra postordre og telefonsalg, de kan også bruges ved handel på Internet. Web-butikker kan sælge varer, som bliver betalt per efterkrav. Og der kan sælges via abonnementer, som afregnes periodisk. PBS tilbyder en service, hvor kunderne kan tilmelde regningerne til BetalingsService direkte online på butikkens web-side, så denne betalingsform bliver lettere at bruge.
De etablerede betalingsformer er velfungerende og giver sikkerhed for handlen. Men for handel på Internet kræver betalingssystemerne gebyrer, omkostninger til certificering af butikker og kunder, eller det kræver abonnementsordninger og medlemsskab. Alt sammen er noget, som ikke er populært blandt Internetsurferne. Til den hurtige spontane her og nu onlinehandel på Internet,er de etablerede betalingsformer tunge.
Det tredje alternativ kaldes mikrobetalinger, som betyder "kontant" onlinebetaling af små beløb. Her loves der elektroniske penge til hurtige handler. Men da det endnu ikke er indført, så er det uvist, om det kan gøres sikkert og pålideligt.
Internethandlen er fanget i en modsætning mellem de gamle sikre betalingsmåder - overfor hurtige her og nu handler ude i cyberspace, der sker uden etableret sikkerhedsnet. Modsætningen har sin rod i de kendte betalingssystemer: Kontant betaling på stedet eller autoriserede kontooverførelser.
Penge versus kontooverførsel
Penge eller kontooverførsel
Der er to forskellige metoder til at betale for en vare. Du kan betale med kontanter eller tilsvarende. Eller du kan betale ved at overføre penge fra din konto.
Du giver kontanter videre uden at bevise, at du er dig. De hundrede kroner har sin egen stående værdi og ejes af personen, som har sedlen i hånden.
Ved betaling med Dankort giver du forretningen en tilladelse til at hæve pengene på din konto. Du betaler ved at legitimere dig og skrive under. Dit idenditetsbevis er garanteret af en autoritet, som for Dankortets vedkommende er PBS. Det er også PBS der står for overførelsen af pengene.
Der er stor forskel på at betale kontant eller med betalingskort. Teknikken, sikkerhedssystemet og lovgivningen er forskellig på de to områder. Børn må for eksempel ikke bruge betalingskort, hvorimod de frit kan anvende kontanter.
Desuden skal forretningen betale et gebyr på et par kroner for hver Dankort-betaling til PBS. Ligeledes skal man betale for at blive certificeret hos PBS. På den anden side giver PBS en garanti for betalingerne, de står inde for Dankort, og de giver en forsikring for misbrug af systemet.
Betalingskort, Dankort
I Danmark står Dankort fra PBS meget stærkt med sine 2,8 millioner kort. Der er en veludviklet infrastruktur bag betalingssystemet. Det er en standardiseret løsning, som er tilgængelig for alle forretninger. Dankort-systemet har certifiering af kortholdere og butikker.
Dankortet er på Internet. Butikker kan umiddelbart tilmelde sig systemet, og tage imod betalinger på Dankort og en række andre betalingskort over Internet. Systemet med at autorisere aktørerne og handlerne er overført fra de fysiske terminaler til Internet-terminaler.
Siden april 1999 til 31. oktober er der udført næsten 400.000 kort-betalinger i de danske Internet-forretninger. PBS oplyser, at de har aftaler med 1.775 betalingssteder på Internettet, heraf er de 643 aftaler til internationale kort. De fleste aftaler 1.772 går på SSL-standarden, resten er SET aftaler.
Hvor Dankort i Danmark har status som almen gyldigt betalingskort, findes der utallige private og in-house systemer til betaling. De store virksomheder kan anvende egne medlemskort, kundekort, klippekort og andre systemer som betalingssystem. Men de giver stadig ikke frit omsættelige penge på Internet.
Internet-mønter: WebC@rd
Internet-mønter: WebC@rd
WebCard er første danske forsøg på at indføre mikrobetalinger.
WebCard er et dansk udviklingsprojekt af kontante Internet-penge. WebCard er et nyt købekort, som er udviklet af firmaet med samme navn. Købekortet kan beskrives som kontanter på papkort, som kan bruges til betaling på Internet. Man skal købe kortet i en kiosk eller i en anden butik. Kortets værdi ligger i en unik kode, som man finder, når man skraber på kortet. Med serienummer og kode kan man betale på de web-butikker, der tilbyder betaling med kortet.
WebCard blev præsenteret 1. november ved en konference afholdt af IDA-IT, Ingeniørforeningen i Danmark, hvor firmaet fortalte, at de sender WebCard betalingssystemet på markedet i løbet af et år. Virksomheden bag WebCard administrerer kortene, holder regnskab med deres værdi samt varetager betalingerne mellem kunder og butikker.
Da WebCard bruges som penge kan man betale anonymt. Der er intet krav om certificering af identitet, og børn kan anvende det. I henhold til lovgivningen må et kort have en værdi på højst 500 kroner, men på Internet kan der kan købes med flere kort op til 1.200 kroner.
Internetteknikken fungerer ved, at når kunden har klikket "køb" på web-siden, så sender internetserveren fra Webcard en web-side. På Webcards web-side indtaster kunden serienummer og kode på købekortet, Webcard systemet kontrollerer oplysningerne samt udfører betalingen. Derved nedskrives kortets registrerede værdi med købesummen, og butikken bliver oplyst om, at kunden har betalt, så butikken kan udlevere eller sende varen til køberen.
WebCard er principielt lig med Danmønt, som dog aldrig har været brugt til internetbetaling. Danmønt kortet bruges til betaling i forskellige automater, hvor der i første halvår 2000 har været 4 millioner Danmønt transaktioner. Mens Danmønt-kortet er et chipkort med indbygget intelligens til at administrere værdien, er WebCard et papkort med serienummer og kode.
I USA har andre virksomheder arbejdet med lignende løsninger til elektroniske penge, men indtil videre uden større succes.
Micropayment i USA
Micropayment i USA
Amerikanerne taler om e-cash og micropayment, når det gælder betaling af små beløb ved online køb på Internet. Micropayments er betaling af få cents for en nyhed, en time i et computerspil, et stykke musik eller andre online services. Ifølge nyhedstjenesten CNET er der flere aktiviteter på området i USA, men virksomhederne som forsøger udbrede micropayment har store problemer. Ideen har endnu ikke haft nogen gennemslagskraft.
På standardiseringsområdet arbejder organisationen World Wide Web Consortiet (W3C) med standarder for micropayment. De arbejder med program interface (API) og markup language, så browserne kan håndtere micropayments.
Der er problemer med at få handlen til at forløbe sikkert over Internet. I artiklen: Dansk e-handel aftager, på Computerworld Online 3. november udtaler formanden for Foreningen af Dansk Internethandel (FDIH), Gert Birnbacher, at butikkerne går tilbage til betaling per efterkrav på grund af risiko med andre systemer. Så indtil videre står de gamle betalingsteknikker stærkest i den nye internethandel.
Videre oplysninger
PBS har web-sider om betaling på Internet, disse sider findes på adressen:http://www.betaling.dk/. Her finder du også service sider med leverandører af software mv.
WebCard beskrives på adressen: http://www.mywebcard.dk.
World Wide Web Consortiet, W3C har deres introduktion til micropayment på web-siden: http://www.w3.org/ECommerce/Micropayments/Overview.html t.
Forbrugerstyrelsen arbejder også med betaling på internet, de har web-sider på http://www.fs.dk
