Artikel top billede

Formula Micro på vej til comeback

Direktør Michael Dam ser lys for enden af tunnelen. Tilpasning af omkostningerne har fået den bornholmske forhandler tilbage på overskudskurs.

Direktør Michael Dam er ikke helt tilfreds, selv om bornholmske Formula Micro efter sidste års underskud atter kan fremvise sorte tal i regnskabet. Knap 180.000 kroner før skat, lyder bundlinien på. I det forrige regnskab endte regnskabet med et minus på knap 170.000 kroner før skat.

»Vi har sendt et rigtigt signal. Det er betydeligt bedre end et minus, men vi havde nu gerne set en stærkere bundline,« erkender Formula Micro-direktøren.

Det er først og fremmest omkostningstilpasning, der har forbedret regnskabet hos Formula Micro, fortæller Michael Dam.

»Bruttoavancen er stort set den samme, så det er omkostningerne vi har skåret i. Vi har måttet skille os af med en salgsmedarbejder,« uddyber han.

Han lægger ikke skjul på, at han hellere ville have været offensiv, end at reducere antallet af medarbejdere.

»Men der har ikke været råd,« konstaterer Formula Micro-direktøren.

I det nye regnskabsår går det allerede lidt bedre for den bornholmske forhandler. Michael Dam fortæller, at kunderne igen er begyndt at røre på sig.

»I foråret købte vi hosting-selskabet Ithuzet. Der er det lykkedes os, at fastholde kunderne og vi har endda fået flere til. Det tegner rigtig. For kunderne køber både udstyr og hosting,« siger Michael Dam.

Han betegner det også som positivt at flere af Formula Micros kunder ligger uden for Bornholm. Det gælder især hosting-forrentingen, men også Formula Micros Navision-afdeling, der ifølge Michael Dam har godt gang i den.

»Vi har haft så mange opgaver, at vi har måttet ud og hyre freelancere, for at kunne servicere alle kunder,« konstaterer han.

Derfor er Michael Dam også rimeligt fortrøstningsfuld, hvad angår det kommende regnskab.

»Vores omkostningsreduktion slår fuldt igennem i dette år, ligesom vi kan mærke, at kunderne igen er begyndt at ville investere. Jeg har også rigtigt travlt med at lave tilbud i øjeblikket. Det er første gang siden 2008, at vi føler, der er kommet gang i den igen,« konstaterer Michael Dam.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel