Artikel top billede

(Foto: © Messe Berlin - Nur für redaktionelle Verwendung, Veröffentlichung honorarfrei, Beleg erbeten© Messe Berlin - Only for editorial use, Publication free of charge - copy requested / Wolfgang Kumm)

Næste års mobiler fra Samsung får fleksible skærme

Den koreanske elektronikgigant lover både mobiltelefoner og tablet-pc'er med fleksible skærme under præsentationen af et stærkt regnskab fra selskabets mobildivision.

Computerworld News Service: Samsung Electronics oplyser i dag, fredag, at selskabet sigte efter til næste år at lancere mobiltelefoner med fleksible skærme, mens også både tablet-pc'er og anden bærbar elektronik vil få denne nye type skærme snart derefter.

Selskabet påpeger, at det på denne måde vil følge op på succesen fra smartphonen Galaxy S II.

Disse kommentarer faldt under selskabets fremlæggelse af regnskabet for årets tredje kvartal.

Samsung oplyser i den forbindelse, at det samlede overskud i forhold til samme periode sidste år faldt 23 procent til 16,3 milliarder kroner.

Det blev trukket ned af chip- og skærm-divisionerne, mens driftsoverskuddet fra mobildivisionen mere end fordobledes i denne periode.

"Vi sigter efter at introducere den fleksible skærm i løbet af 2012, forhåbentlig vil det blive i første halvdel af året," fortæller talsmand Robert Yi under regnskabsfremlæggelsen. "Det vil sandsynligvis blive mobiltelefonerne, der først får dem."

Yi oplyser dog, at både tablet-pc'er og andre mobile enheder også vil få de fleksible skærme.

Samsung har tidligere fremvist buede skærme, der bestod af fleksible OLED-skærme (organic light emitting diode) i stive indkapslinger.

Det koreanske selskab oplyser, at dens populære smartphone Galaxy S II fortsat præsterer godt og indtil nu er solgt i 10 millioner eksemplarer på fem måneder.

Det har tilsyneladende været en fordel for denne Android-baserede smartphone, at Apple først lancerede sin iPhone 4S i oktober.

Apple har ellers lanceret sine tidligere modeller af iPhone i sommermånederne.

Samsung leverede 27,8 millioner smartphones i tredje kvartal, hvorimod Apple kun leverede 17,1 millioner, viser tal fra analysefirmaet Strategy Analytics.

Det ser dog ud til, at iPhone 4S sælger virkelig godt.

Der blev ifølge Apple solgt over fire millioner eksemplarer alene i de tre første dage efter lanceringen 14. oktober.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer