Artikel top billede

Sprit-ny tablet har Windows - er det himmel eller helvede?

Erhvervsfolk vil have Windows, mener Dell. Her er den nye usexede tablet med Windows 7, der nu rammer de danske butikker.

Dell går mod strømmen med sin helt nye tablet, Dell Latitude ST, der rammer de danske butikshylder allerede den 1. november. 

I modsætning til de fleste af konkurrenterne kører den med en fuld version af Windows 7.

De seneste år har det ellers været en gylden regel, at tablet-computere skal køre med et mere simpelt mobil-styresystem, der er designet til touch-brug.

Derfor valgte Apple ikke at udstyre sin iPad med Mac OSX-styresystemet, der sidder i virksomhedens bærbare computer. I stedet brugte Apple sit iOS-styresystem, der oprindeligt er udviklet til iPhonen.

På samme måde har de fleste af Apples konkurrenter sværget til Googles Android-styresystem, der blandt andet sidder i Samsungs Galaxy Tab, Motorola Xoom og Kindle Fire. Og HP droppede desuden hurtigt sine planer om en Windows-tablet og udviklede i stedet sin egen Touchpad-tablet med HP's eget touchbaserede mobile styresystem.

Traditionelle styresystemer er indtil videre blevet anset for at være for tunge til en tablet, der blandt andet af hensyn til batteritiden bruger mindre kraftige processorer. Desuden kan et almindeligt styresystem, der er udviklet til brug med mus, være svært at betjene med fingrene.

Der følger en stylus med

Det er sandsynligvis også årsagen til, at den nye tablet fra Dell vil bliver leveret med en såkaldt stylus - en slags pegepind - som gør det muligt at betjene tablettens 10 tommer store touchskærm mere præcist.

Desuden har Dell Latitude ST en sd-kort-læser, en usb-port og en hdmi-port, der gør det let at slutte den til dit firmas projektor.

Dell betegner det selv som en professionel business-tablet, hvilket mange computerproducenter - og i dette tilfælde også Dell - desværre ofte bruger som undskyldning for at pakke deres produkter ind i et neutralt, mørkt og usexet design.

Du kan køre Office på den

Dell-tabletten vil være udstyret med Intels Atom processor, hvilket efter alt at dømme betyder, at Dell-tabletten vil være udstyret med en blæser i modsætning til de fleste andre tablets på markedet. Hvad det betyder for batteritiden vides ikke.

Men den store fordel ved en Windows-tablet er naturligvis, at du kan afvikle alle din virksomheds pc-programmer direkte på tabletten - lige fra Office-pakken til økonomisystemet.

Venter du med at købe en Windows-tablet, til Microsoft lancerer Winodws 8, ser det dog ud til, at du kan få det bedste fra begge verdener.

Windows 8 vil have alle funktioner, som du forventer af et fuldt fungerende styresystem, men samtidig vil det også være special-designet til at virke med en tablet.

Du kan se PC Worlds første prøvekørsel med Windows 8 i denne artikel.

Se Dells egen præsentation af tabletten herunder:

Opdatering: Vi har fået oplyst af Dell i Danmark, at Dell Latitude ST ikke har en indbygget blæser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering