Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch.

Telia lokker fastnetkunder med 4G til lavpris

Med en aggressiv kampagne vil Telia lokke kunder med fastnet-bredbånd over på mobilt bredbånd.

Nu skal flere danskere væk fra bredbånd via telefonstikket og over på mobilnettet.
 
Det håber i hvert fald Søren Abildgaard, der er administrerende direktør hos Telia.
 
Telia kører lige nu med en kampagnepris på 199 kroner - en pris som nye kunder beholder efter kampagneperioden. Prisen er dermed nede på det niveau, hvor xDSL-linjerne ligger.

"Skift din ADSL ud," skriver Telia blandt andet i sin kampagne.
 
"Vi har et rigtig godt produkt, som ingen kan matche lige nu. Jeg har selv testet det hjemme i stuen, hvor det kører rigtig, rigtig stærkt med 30 megabit download. Det er væsentligt hurtigere end min fastnetlinje," fortæller Søren Abildgaard.
 
XDSL-bredbånd, der via telefonstikket kan trække op til 20 megabit i download, koster over 200 kroner, hvis der ses bort fra kampagnepriser.
 
"Vi har endelig et produkt, som kan matche den almindelige landbårne xDSL," siger Søren Abildgaard. 
 
Dækker over halvdelen
Telia lancerede i begrænset omfang sit 4G-mobilnet i december 2010. Men 10. oktober åbnede virksomheden sit net, der er hurtigere end det hidtil udbredte 3G-mobilnet, for halvdelen af befolkningen, og nu er 60 procent af de danske hjem dækket.
 
Prisen på 199 kroner for 4G-mobilt bredbånd, også kendt som LTE, er det halve af, hvad TDC tager for samme produkt. TDC har tilmed lavere dækning end Telia.
 
"Det er et promotion-fremstød for at sikre, at vi trænger så godt igennem lydmuren som muligt," siger Søren Abildgaard.
 
Han vil ikke oplyse, hvor mange kunder der indtil nu har købt produktet.
 
"Vi er foran det, som vi havde regnet med, og det var ikke et uambitiøst budget, så det virker, når man laver noget promotion," fortæller direktøren.
 
Forleden valgte TDC at fjerne hastighedsgrænsen på sine produkter for 3G-mobilt bredbånd, men det var ifølge TDC ikke et modsvar på Telias 4G-kampagne.
 
Ifølge Søren Abildgaard er konkurrencen heller ikke blevet intensiveret af, at Telia nu har 4G, og TDC også har lanceret det.
 
"Konkurrencen, som vi har i mobilbranchen, bliver hverken større eller mindre af det her. Vi har pt. et produkt, som er bedre end nogen andens. Vi dækker 60 procent af befolkningen, TDC dækker 28 procent, mens de to andre ikke har 4G endnu," siger han.

De to andre er 3 og Telenor.

4G-kampagnen, som Telia kører nu, udløber i midten af november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis