Artikel top billede

Sådan laver du fede panorama-billeder med din telefon

Det er super-simpelt at tage billeder i 360 grader. Se her, hvordan du gør.

Takket være vores telefoner har vi i dag altid et kamera i lommen.

Men desværre er de billeder, som vi knipser med vores telefoner, kun helt almindelige flade og to-dimensionale billeder.

Det kan du dog ændre på ved at tage et panorama-foto, der giver et 360 graders udsyn i det rum, som du befinder dig i. Det kan du blandt andet gøre med Microsofts iPhone-app Photosynth.

En mulighed, som eksempelvis mange håndværkere eller ejendomsmæglere må formodes at ville sætte pris på.

Sådan gør du

App'en fungerer ved, at du tager en lang række sammenhængende billeder af omgivelserne omkring dig. Efterfølgende sætter app'en dem sammen, så det danner et panorama-billeder i 360 grader. Og det virker overraskende godt.

Når du åbner Fotosynth-app'en, trykker du blot på kamera-ikonet i bunden af app'en, og herefter begynder du at tage billeder af dine omgivelser ved at tappe på skærmen.

Som du kan se på billedet herunder, bliver det første billede, du tager, markeret med en firkant. Herefter bevæger du kameraet til en ny position ved siden af dit forrige billede. 

Har du kameraet i den rette position, vil der være en grøn kant om dit billede. Har du derimod bevæget kameraet for langt væk fra det første billede, så der ikke længere er sammenhæng mellem billederne, vil rammen være rød.

Når rammen er grøn, skal du blot tappe på skærmen for at tage et nyt billede, men du kan også vente et par sekunder, hvorefter app'en automatisk vil tage det næste billede. Sådan fortsætter du indtil, at du nået 360 grader rundt. 

Når du er færdig, kan du vælge at sende resultatet via e-mail eller dele det på Facebook. 

Herunder kan du se et ikke helt vellykket panorama-foto fra vores redaktion.

Derfor findes den kun til iPhone

App'en findes indtil videre kun til iPhone, og underligt nok ikke engang til Microsofts eget Windows Phone-styresystem. 

Og nu spørger du måske dig selv, hvorfor mon Microsoft tilbyder en glimrende app som Photosynth gratis på en konkurrentens platform? 

Svaret på det spørgsmål bliver muligvis leveret i en besked, der efter kort tids brug popper frem på din telefon, hvor du bliver spurgt, om du vil erstatte Google med Microsofts egen søgemaskine Bing som standard-søgemaskinen på din telefon. 

Når du tager panorama-billeder via apps som Photosynth, bliver de dog let hakkede og usammenhængende. Derfor kan det være en fordel at gå all-in og bruge et særligt 360 grader-objektiv, som du kan sætte på dit kamera.

Dette tilbehør lader dig optage film i 360 grader

Newyorker-virksomheden Kogeto har netop udviklet sådan et objektiv, som du kan sætte direkte på din iPhones kamera. 

Objektivet, der bærer navnet The Dot, sidder på et cover, som du putter på din iPhone. Coveret, der fås i grøn, rød, lyserød og sort, sætter du blot på din iPhone, og når du har installeret den tilhørende app, kan du nu optage video i 360 grader. 

The Dot er først lige blevet lanceret, så vi har desværre endnu ikke haft mulighed for at teste det. Men det er næppe uden grund, at Apple har besluttet at sælge The Dot som tilbehør i virksomhedens amerikanske Apple Stores. 

De første meldinger på nettet tyder dog også på, at kameraet virker særdeles godt. 

The Dot sælges for omkring 420 kroner (79 dollar), og herunder kan du se en demonstration af, hvordan kameraet virker.

Virksomheden bag The Dot indsamlede kapital til at finansiere produktionsomkostningerne på crowdfunding siden Kickstarter, der gør det muligt for små virksomheder at hente finansiering til deres skøre og skæve ideer. 

PC World Business Center har eksempelvis tidligere fortalt om den danske musiker Soffie Viemose, der takket være donationer fra Kickstarter-brugere fik mulighed for at udgive sin plade på vinyl. 

På Kickstarter bad The Dots bagmænd om en finansiering på 20.000 dollar, men endte at indsamle seks gange så meget - 120.000 dollar svarende til omkring 640.000 danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere