Artikel top billede

Prisboom på harddiske rammer pc-byggere

AV Distribution nåede at købe stort ind før priseksplosionen på harddiske. Nova Data frygter de langsigtede konsekvenser.

Nervøsiteten breder sig blandt danske forhandlere, efter at flere distributører i denne uge har lagt begrænsninger på forhandlernes muligheder for at bestille harddiske på normal vis, mens priserne er røget voldsomt i vejret. Alt sammen som følge af oversvømmelser i Thailand, som står for en stor del af den globale produktion af diske.

Alene i løbet af det sidste døgn er man blandt forhandlerne begyndt at tale om tredobling af priserne, hvor man tidligere på ugen talte om prisstigninger på mellem 50 og 100 procent

Hos den midtjyske pc-bygger AV Distribution kan man dog glæde sig over, at man allerede for godt en uge siden tog tyren ved hornene og sikrede sig et stort parti diske hos en tysk leverandør.

»Vi købte 2000 diske til gammel pris i begyndelsen af efterårsferien, så vi kan nu fastholde vores pc-priser og holde produktionen i gang. Det satser vi på at gøre så længe, vi kan. Vi regner med, at vi i hvert fald har til to måneders produktion,« fortæller direktør Evald Nørtoft og understreger, at AV Distribution ikke har planer om at score en hurtig gevinst ved at videresælge varerne til de nye og højere priser.

»De fleste andre på markedet arbejder lige nu med videresalg af de varer, de kan få fat på,« siger han.

Også hos de sønderjyske kolleger i Nova Data mærker indehaver Kenan Hansen harddisk-krisen. Han frygter, at de store prisstigninger kan presse forhandlere til øge deres indkøb i udlandet. Det vil skade distributørerne, mener han og nævner at Also Actebis netop i dag har udbudt et parti Seagate-diske til en pris på 440 kroner, hvor prisen indtil for nylig lå på 200 kroner.

»Det er sjovt nok, for netop Seagate er de eneste, som ikke har produktion i Thailand,« siger Kenan Hansen, som også giver et eksempel på en 2 TB-disk, som på syv dage er steget fra 339 til langt over 600 kroner.

»Jeg ved ikke hvad konsekvenserne bliver på langt sigt, men lad os tale sammen om 14 dage til tre uger. Selvfølgelig er der vand overalt i Thailand, men det er vel ikke alle, der har deres produition liggende i stueetagen,« siger Kenan Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis