Artikel top billede

Dansk it-iværksætter henter millioner i Rusland

Halvandet år gammel dansk iværksættervirksomhed stamper 100 millioner kroner frem i ny investeringsrunde. En væsentlig del af pengene kommer fra Rusland.

Russiske investorer udkonkurrerede deres vestlige kollegaer, da iværksættervirksomheden Tradeshift for nylig indbød til nye investeringer.

I denne omgang fik Tradeshift tilført 100 millioner kroner fra primært de russiske investorer Kite Ventures og Ru-Net, som var parat til at betale mere for mindre andele. Det skriver Dagbladet Børsen.

"Den ny kapital skal dels bruges til at fortsætte væksten på markeder samtidig med, at investeringen vil give ro på driften de næste to år" siger medstifter og administrerende direktør Christian Lanng til Børsen. 

Udover russerne var også den britiske investor Notion Capital med i den aktuelle investeringsrunde. Notion Capital var også på banen i foråret i år, da selskabet investerede 37 millioner kroner til videreudvikling af Tradeshifts e-faktura-produkt.

Endelig har også PayPal haft tegnedrengen fremme, da eBay datterselskabet investerede tæt på 100 millioner kroner i den danske iværksætter i oktober sidste år.

60.000 kunder

Tradeshift, som blev etableret af to kolleger fra IT- og Telestyrelsen i foråret 2010, formidler betalingsoverførsler mellem virksomheder. Christian Lanng forklarer og fortæller her.

Selskabet kombinerer de traditionelle og lukkede EDI-handelspladser, der kører på mainframes, med en cloud-baseret handelsplatform, hvor både bittesmå og helt store virksomheder kan tilmelde sig og udveksle e-fakturaer med hinanden.

Indtil videre er 60.000 virksomheder fordelt på 190 lande registreret på Tradeshifts betalingsplatform.

Ud over kontorer i København, London, Paris, Frankfurt og Amsterdam åbner Tradeshift til årsskiftet også et kontor i South Park i San Fransisco, hvor det allerede myldrer med internetbaserede firmaer.

Med den seneste kapitalindsprøjtning er Tradeshift blevet trekvart milliard kroner værd på bare halvandet år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer