Artikel top billede

Foto: Lotus Head.

Jakkesættene overtager virtualiserings-miljøet

Virtualisering er for længst blevet mainstream og big business, og det tiltrækker en helt anden type folk end udviklerne.

Læs også:

Her er VMwares tre planer for din it-infrastruktur

Hot it-emne får 7.000 it-folk til at mødes i København

Dansk var langt fra hovedsproget, da virtualiseringskonferencen VMworld i denne uge blev afholdt i Bella Center, København med omkring 7.000 deltagere.

Blandt de mange udenlandske gæster på VMworld-konferencen var også den danske konsulent Christian Møller fra Mentor IT.

Han fortæller til Computerworld, at der godt nok blev talt meget om management-værktøjer og cloud på konferencen, hvilket han har delte meninger om.

"Management-værktøjer kan vi næsten ikke få for mange af, men public clouds ligger langt væk fra mine mellemstore kunder," siger Christian Møller og understreger, at VMworld-konferencerne tilsyneladende er ved at handle mere om business end om teknik.

"Men vi gider altså ikke rende rundt i jakkesæt herude."

Virtualisering er big business

Den opfattelse bliver delt af Allan Christiansen fra konsulenthuset Accenture, som har været på utallige VMworld-konferencer.

"Der bliver flere og flere jakkesæt og færre og færre teknikere år for år, men det er jo nok nødvendigt, for folk skal også købe produkterne. Det viser også, at it bliver mere og mere strategisk og big business," fortæller Allan Christiansen.

Han mener samtidig, at trods VMwares Open Virtual Format (OVF) er blevet blåstemplet hos standard-organisationen ISO for nyligt, så er der længere op mod public clouds, end man skulle tro ved at kigge på de farverige markedsføringsbrochurer på konferencen.

Opad bakke i skyerne

OVF skulle ellers gøre det muligt at sende data frem og tilbage mellem det stigende antal cloud-leverandører.

"Vi har brugt skyer i flere år, men når først virtuelle maskiner er rullet ud i en cloud, så er det altså stadig opad bakke at trække data ud igen. Alle cloud-leverandørerne har jo deres små specialiteter, der gør dataudveksling svær," forklarer Allan Christiansen.

"Hvis alle skyer var standardiserede, så ved vi jo godt, hvem der ville vinde. Det ville være den billigste," fortsætter han.

Gratis bør konkurrere mod gratis

Han mener samtidig, at VMware skal tage drastiske skridt mod konkurrencen nede fra, hvor selskaber som Citrix og ikke mindst Microsoft presser på med sin Hyper-V server 2008 R2.

Microsoft-løsningen stiller nemlig flere og flere virtualiserings-management-værktøjer gratis til rådighed.

"En del af VMwares management-værktøjerne bliver derfor også nødt til at være gratis for at konkurrere mod de andre virtualseringsselskaber," siger Allan Christiansen.

VMware er dog ikke umiddelbart åben for at dele management-værktøjerne gratis ud i flæng, hvilket ellers er sket med selskabets hypervisor, der kom på markedet som det helt store salgsnummer for 10 år siden.

"Folk spørger os tit, hvordan vi kan konkurrere mod gratis. Vi kan bare konstatere, at vi har kvalitetsprodukter, som vi har bygget vores renomme på igennem de sidste 13 år," lyder det fra VMwares markedsføringschef, Rick Jackson.

Læs også:

Her er VMwares tre planer for din it-infrastruktur

Hot it-emne får 7.000 it-folk til at mødes i København




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere