Artikel top billede

Norden trodser fald i pc-salget

PC-salget i de nordiske lande går frem i modsætning til resten af EMEA-regionen, viser nye IDC-tal. Acer går mere end 40 procent tilbage.

Krisen i eurozonen og den høje arbejdsløshed er endnu engang med til at sætte sit dystre præg på pc-salget. Det viser tal for årets tredje kvartal, som IDC netop har offentliggjort.

For fjerde kvartal i træk falder pc-salget i EMEA-regionen. Denne gang med 10,2 procent i forhold til det forrige kvartal. I forhold til samme kvartal sidste år svarer det til et fald på 3,8 procent, viser de dugfriske tal.

Faldet forklares endnu engang med forbrugernes tilbageholdenhed. Tendensen er i store træk, at forbrugerne på den ene side holder pengene tæt ind til kroppen. På den anden side, når de så endelig hiver pungen frem, vælger de at bruge dem på tablets og smartphones.

Dog er det dalende salg ikke til at komme udenom, og det ser især sort ud hos Spanien og Italien, hvor faldet er helt oppe på henholdsvis 37 og 31,3 procent. Hos andre sydeuropæiske problembørn som Grækenland og Portugal, er salget faldet med henholdsvis 27,5 procent og 26,5 procent.  

»I tråd med forventningerne faldt det vesteuropæiske consumer pc-marked med 20,6 procent i årets tredje kvartal fra et sell-in perspektiv, da de fleste kanalspillere har været tilbageholdende med at tage nye ordrer ind,« siger IDCs researchchef for EMEA-området Eszter Morvay og fortsætter:

»Til gengæld fra et sell-out perspektiv fortsatte tallene med at forbedre sig, dog moderat, hvilket indikerer et øget fokus på at få tømt lagrene i adskillige lande.«  
Blandt producenterne er Acer kvartalets store taber med en tilbagegang på intet mindre end 42,1 procent. Det betyder et fald i markedsandelen fra 21,2 til 12,7 procent.

Forklaringen skal ifølge IDC endnu en gang findes i producentens tidligere beskrevne problemer med at få tømt lagrene foruden usikkerhed om producentens fremtidige strategi.

Acer fastholder dog sin position som nr. 2, skønt afstanden op til HP, der, formentlig hjulpet på vej af Acers nedtur, nu øger markedsandelen fra 19,2 til 20,7 procent.

Hos HP er det værd at bemærke, at producenten trods sin PSG-vaklen, vækster med 3,4 procent i forhold til samme kvartal året før.

Det største tigerspring bliver foretaget af kinesiske Lenovo, der øger salget i forhold til samme kvartal året før med 31,8 procent. Producenten bevarer sin femteplads, men nu med en markedsandel på 8,1 procent mod 5,9 i samme kvartal året før.

Som et lyspunkt i mørket går salget i de nordiske lande i den modsatte retning. De fire nordiske lande kan samlet set bryste sig af en vækst på 3,3 procent, hvilket er det bedste resultat i hele regionen, skriver IDC i pressemeddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere