Artikel top billede

Hot it-emne får 7.000 it-folk til at mødes i København

VMware afholder i denne uge sin årlige konference i København. Virksomheden har et klart budskab til de 7.000 deltagere.

"Skyen er her."

Sådan bød virtualiseringsselskabet VMware velkommen til sit fjerde VMworld på europæisk grund. Konferencen bliver afholdt i Bella Center i København i disse dage med omkring 7.000 deltagere.

Med velkomsthilsenen blev der ikke refereret til vejret i den danske hovedstad, der har trukket skyerne helt ned til den regnvåde asfalt. Derimod var det startskuddet til VMwares fortsatte satsning på udvikling af management-værktøjer, der skal håndtere applikationsleveringen fra public clouds, private clouds og hybrid clouds.

Tre nye produktlanceringer havde VMwares tekniske direktør, Steve Herrod, med sig, da han indtog den store scene i Bella Center og fokuserede sin tale på infrastruktur-håndteringen af clouds.

"I post-pc-æraen har vi flere forskellige enheder, vi ønsker universel adgang til vores applikationer, og brugerne har høje forventninger til it-afdelingen," lød ordene fra Steve Herrod med VMwares vanlige fokus på, at det traditionelle styresystem og skrivebord er ved at uddø.

Bygger broer mellem it-folk

Efter en lille animation, der viste tusindvis af applikationer, der forlod hundredvis af Windows-pc'er for til sidst at ende i en sky, var Steve Herrod klar med VMwares nye cloud-produkter, som er tæt integreret i selskabets flagskibsprodukt, vSphere.

Først og fremmest drejede det sig om en opgradering af vCenter Operations -værktøjet i version fem, der fortsætter med at binde håndteringen af applikationer fra eksterne og interne skyer sammen med nye dashboards og alarmsystemer til at forudsige og advare it-administratorer om eventuel bøvl med specifikke applikationer, når administratorerne skruer på deres infrastruktur.

Dernæst bød VMwares CTO på det helt nye vFabric Application Management-værktøj, der målretter sig udviklere og it-afdelingen - populært kaldet DevOps - til at sprøjte nye applikationer ud, opdatere og vedligeholde disse teknisk og juridisk i virtuelle og cloudbaserede miljøer fra én brugergrænseflade.

Den sidste, større nyhed på VMworlds første officielle dag var rettet mod it-chefen himself, da Steve Herrod præsenterede VMwares IT Business Management-suite bygget på software fra selskabets sommer-opkøb af israelske Digital Fuel for knap en halv milliard kroner.

Et skridt mod ITaaS

IT Business Management-suite er udviklet ud fra filosofien om, at virksomhedernes stigende forbrug af cloud-applikationer gør it-chefen til serviceleverandør for forretningen frem for at få sine egne folk til at udvikle løsningerne.

It-chefen skal derfor populært sagt med dette business intelligence-værktøj kunne kontrollere, om bropengene stemmer i en grafisk oversigt over eksempelvis omkostninger og leverandøraftaler (SLA's) i virksomhedens brug af public clouds.

"Kort sagt, er vores lanceringer endnu et skridt mod ITaaS," rundede Steve Herrod af med et udtryk, der på dansk kan oversættes til 'informationsteknologi som en service'.

Dermed har VMware på 10 år flyttet sig fra at sælge hypervisorere som fundamentet for server-virtualisering over salget af virtualiserings-management-værktøjer til i dag også at være målrettet på udviklingen af kontrol-værktøjer til cloud-æraen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere