Artikel top billede

Svensk sorg over Facebooks valg af nyt datacenter

Facebook har længe vaklet mellem at bygge sit spritnye datacenter i to svenske byer. Nu er den ene ude af kampen.

Rygterne om, at det det sociale netværk med de mange venner, Facebook, bygger datacenter i Sverige, har verseret siden maj.
 
Spørgsmålet var egentlig bare, om Facebooks datahaller skulle bygges i Östersund Kommune i Midtsverige eller i Luleå oppe i Nordsverige.
 
Forvaltningen i Östersund Kommune bekræfter nu, at internet-mastodonten bygger sit nyeste datacenter oppe i den nordsvenske by Luleå, efter det længe så ud til, at Östersund skulle løbe med byggeriet til over en milliard svenske kroner, op mod 1.000 nye arbejdspladser i området og så selvfølgelig prestigen.
 
"Den må være en af de sørgeligste mails, jeg nogensinde har fået. Mange af os har arbejdet meget hårdt i halvandet år. Vi er virkeligt deprimerede, og det vil tage et stykke tid at ryste dette her af os. Men jeg lykønsker da Luleå, der tydeligvis har gjort et bedre arbejde end os," fortæller Östersunds erhvervschef, Magnus Lindgren, til den svenske avis NSD
 
Højspændingsledninger for korte
Mailen til Östersund Kommune er underskrevet af Thomas J. Furlong, der er vicepræsident for videoredigerings-selskabet Pinnacle i Sverige, men han er samtidig en stor kanon i Facebook, hvor han blandt andet står for lokationsudvælgelsen af datacentre.
 
I mailen beklager Thomas J., Furlong, at Östersund blev fravalgt, mens han er samtidig rimelig klar i spyttet omkring, hvorfor den midtsvenske kommune ikke blev valgt.
 
"Til sidst måtte vi erkende, at investeringen og den tid, det ville tage at forlænge højspændingsledningerne, var en for stor udfordring for os," lyder forklaringen fra Pinnacle/Facebook ifølge NSD.
 
Bitter med lykønskninger
Den forklaring tager Magnus Lindgren fra Östersund Kommune til efterretning, men han kan ikke helt skjule sin ærgrelse.
 
"Det er et stort nederlag for os og et stort nederlag for Östersund. Vi havde brug for datahallerne mere end Luleå, som har andre store selskaber deroppe. Jeg tror ikke, at folk forstår, hvor stort dette her er," siger han til NSD.
 
"Facebook er en af verdens mest kendte varemærker, der foretager sin måske største investering ude i verden. Og de vælger Luleå. Det er en erkendelse, der sætter Luleå på verdenskortet som et sted for it-investeringer," fortsætter Magnus Lindgren, som forklarer, at Facebook-datacentret i Nordsverige uden tvivl vil betyde nye arbejdspladser, ny infrastruktur og muligheder for andre selskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere