Artikel top billede

Ny alliance mellem Facebook og eBay

Nu skal der bygges bro mellem verdens største sociale netværk og den mest populære auktionsplatform.

Internet-auktionshuset eBay og det sociale netværk Facebook vil fremover arbejde tættere sammen og udvikle e-handels-applikationer som er tæt integreret med Facebook. Det nye samarbejde blev præsenteret på eBays udviklerkonference Innovate i San Francisco.

Det betyder konkret at eBay integrerer Facebooks Open Graph 2.0 i sine handelssystemer, som er samlet i en ny division under navnet X.commerce.

Der er allerede 850.000 udviklere, som bruger eBay's systemer ifølge firmaets egne tal, og den årlige omsætning er tæt på 300 milliarder kroner.

Facebook har omkring 800 millioner brugere, men mangler teknologi til at afvikle e-handel i stor skala.

Det er her, at Facebook og eBay nu vil finde sammen om at bygge fælles løsninger.

Det skulle blandt andet betyde at eBay-brugere fremover kan læse kommentarer fra deres Facebook-venner om bestemte produkter og selv skrive anbefalinger.

For Facebook-brugerne betyder det, at der foruden "Synes godt om" knapper også kommer "Køb", "Anbefal", "Anmeld" og "Ønsker" knapper til forskellige produkter.

Facebooks marketingchef Katie Mitic er også medlem af bestyrelsen hos eBay. Hun opfordrer eksterne udviklere til at skabe nye mobile applikationer, der binder Facebook og eBay sammen. Hos Facebook bruger man allerede eBays elektroniske betalingssystem Paypal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere