Læs også:
En sværm af ultrabooks klar til at knuse Macbook Air
Derfor kan ultrabook'en ende med at floppe
Computerworld News Service: Nu har Asus afsløret sin første ultrabook, Asus ZenBook, som er en tynd bærbar computer i børstet stål.
"ZenBook er den perfekte balance mellem styrke og skønhed," siger bestyrelsesformand Jonney Shih, der fortæller, at den nye ultrabook er opkaldt efter buddhistisk praksis. Det var ham, der talte under lanceringen i New York.
Ved første øjekast ligner ZenBook, der i USA koster 999 dollars, MacBook Air. Den 27,9 centimeter store ZenBook har et ydre i børstet stål og vejer kun 1,09 kilo. Den tyndeste del af ZenBook er kun omkring tre millimeter tyk.
ZenBook er altid i standby-mode, og af samme grund kan den boote inden for to sekunder. Den kan forblive i standby-mode i to uger mellem opladninger, fortæller Jonney Shih.
Den indeholder en solid-state disk på 128GB, som beskytter mod datatab selv for ikke-gemte informationer.
Enheden kommer med flere high-performance komponenter: SSD kan behandle data med 6.6GB i sekundet. Den indeholder desuden USB 3.0.
Zenbook kommer derudover med en Intel Core 1.6Ghz i7-processor, 4GB RAM og kører med Windows 7.
Det var Intel, der fandt på betegnelsen ultrabook som beskrivelse for en ny kategori af supertynde bærbare computere, der både skal konkurrere med det voksende tablet-marked og med Apples MacBook Air.
Intel understreger, at ultrabooks anvender Intels Core-processorer, heriblandt Sandy Bridge og næste generations Ivy Bridge.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.
Læs også: