Artikel top billede

Her er opskriften på et perfekt produktnavn

Det er en kæmpe udfordring at finde det rette produktnavn. Tjek her hvilket kikset navn BlackBerry-telefonen havde i starten.

Det er svært at forestille sig, at de produkter, som vi bruger hver eneste dag, skulle hedde noget andet.

Men at finde det rette produktnavn er en sand videnskab, og mange produkter har først fået de navne, som vi kender, efter at der har været dyre konsulenter inde over.

Eksempelvis ville Research in Motion (RIM) oprindeligt have kaldt deres verdensberømte BlackBerry-telefon for Mega-Mail. Men det navn blev hurtigt kasseret, da RIM hyrede konsulentvirksomheden Lexicon.

Ifølge det amerikanske magasin The New Yorker forklarede konsulentvirksomheden RIM-cheferne, at et navn, der indeholder ordet mail, ikke giver kunderne gode associationer.

E-mail sender blodtrykket i vejret

Tværtimod er e-mail noget vi forbinder med pligter, og det vil automatisk sende folks blodtryk i vejret, fortæller Lexicons direktør David Placek til The New Yorker.

I stedet ville de finde et navn, der giver associationer til noget friskt, naturligt og sjovt.

Strawberry (jordbær) var et af de første ord, som de ansatte hos Lexicon kom til at tænke på. Men efter lidt yderligere ideudvikling endte de med navnet Blackberry (brombær).

Navnet BlackBerry var ligeledes passende, fordi de ovale knapper på telefonens tastatur kan minde om overfladen på et brombær, og samtidig giver ordet "black" associationer til farven på de fleste gadgets - i hvert fald på daværende tidspunkt.

BlackBerry er ikke det eneste navn, som virksomheden Lexicon har opfundet. Den har også navngivet berømte produkter som Pentium-processoren (Intel), Powerbook (Apple) og Swiffer (Proctor & Gamble).

Før Pentium-processoren var computer-processorer navngivet med tal. Modellen før Pentium hed 486, hvor firtallet symboliserede, at det var den fjerde generation. Men Pentium, der er den femte generation, er en sammentrækning af det græske ord "pente", der betyder fem, og metallet titanium, der er kendt for både at være stærkt og let. 

Sådan er et godt produktnavn

De bedste produktnavne skal netop være en komprimering af en lang række betydninger, følelser og associationer.

David Placek sammenligner i The New Yorker et godt produktnavn med et digt, der også kan sige utroligt meget med ganske få ord.

Et godt produktnavn er kort, har en behagelig lyd og er let at udtale.

Ifølge artiklen i The New Yorker spiller lingvistik en væsentlig rolle, når produkter skal navngives. Eksempelvis bliver navne, der starter med p og b, opfattet som særligt eksklusive.

Lingvisten Will Leben har arbejdet for Lexicon og har siden starten af 70'erne forsket og undervist i sprog og produktnavne hos amerikanske universiteter som Stanford University og M.I.T (Massachusetts Institute of Technology).

Her har han blandt andet lavet en undersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvilke fiktive bilnavne der lyder hurtigst og mest eksklusiv: En Parin eller en Tarin.

En Parin blev opfattet som mest eksklusiv, mens en Tarin blev opfattet som hurtigere.

Når et bilnavn, der starter med "t", bliver opfattet som en hurtigere bil, skyldes det angiveligt, at t'et er lettere og mere ubesværet at udtale.

Mens navne, der starter med b og p, bliver opfattet som mest eksklusive, fordi de er langsommere, tungere og mere kraftfulde at udtale.

Og det er ikke kun noget, der gælder på engelsk. Will Leben har lavet undersøgelsen med samme resultat på så forskellige sprog som japansk, spansk, polsk og og hollandsk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel