Artikel top billede

Se hvordan det går med it-branchen i USA

Selvom nogle af de it-job, der forsvandt under krisen, er begyndt at vende tilbage, er beskæftigelsen i den amerikanske it-branche hårdt ramt. Se tallene for hver enkelt stat - og se hvor, der er fremgang.

Computerworld News Service: I generelle tal var der 6,5 millioner mennesker ansat i den amerikanske it-branche i 2001. Det tal er denne sommer faldet til 5,9 millioner.

Kort fortalt er den amerikanske teknologi-branche skrumpet en del ind - også nu, da nogle af de job, der forsvandt i forbindelse med krisen, er begyndt at vende tilbage igen.

Trods det, at USA fortsat er ledende i verden i forhold til alt fra mikroprocessorer, tablets og supercomputere, så har den generelle it-beskæftigelse lidt under en erosion på markedet for produktions- og telekommunikationsstillinger.

En del af det tab bliver dog imødegået af en vækst i antallet af stillinger inden for software-tjenester, kan man læse i den årlige Cyberstates-rapport, som bliver udgivet af TechAmerica Foundation, der er en branchegruppe, som undersøger beskæftigelse og andre trends i teknologi-industrien.

Generelt har teknologi-virksomhederne udgjort nogle af de få lyspunkter i forhold til den generelle økonomiske situation. Der er foreløbigt kommet 115.000 flere jobs til i år, og det svarer ret præcist til det antal stillinger, som forsvandt sidste år, fortæller TechAmerica.

Men teknologi-branchen har oplevet store job-tab på bestemte tech-områder.


Kortet her viser tabte job (rød) og nye job (grøn) i teknologisektoren i USA. Klik på en stat for flere informationer. Kilde: TechAmericas Cyberstates-rapport fra U.S. Bureau of Labor Statistics data.

I 2000 var 1,8 millioner mennesker beskæftigede med teknologi-produktion i USA, men det tal var kun på 1,27 millioner i juni i år.

Kommunikationstjenester, som inkluderer telekommunikations-industrien, og heriblandt både wired, trådløst, søgeportaler, datahåndtering og hosting-tjenester, beskæftigede 1,8 millioner mennesker i 2000, men det tal var i juni faldet til 1,2 millioner.

Et lyspunkt var beskæftigelsen inden for software-tjenester, som bestod af 1,6 millioner job i 2000, og som er steget til 1,77 millioner i år.

En anden stor kategori er ingeniør og tech-service-jobs, som beskæftigede 1,64 millioner mennesker i juni i år, mens der til sammenligning var der 1,5 millioner ansatte i 2005.

"Der er sket et skifte i teknologi-branchen," siger Matthew Kazmierczak, der er senior vice president for TechAmerica.

Branchen er blevet mere og mere specialiseret, forklarer han. Den produktion og de teknologi-services, som bliver udført i USA, handler ofte om design og udtænkning af nye produkter, og det er ikke nødvendigvis her, den arbejdstunge produktionsdel sker.

"Det er her, den høje værdi bliver skabt," siger Matthew Kazmierczak.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere