Yahoo køber søge-teknologi

Yahoo har købt søgemaskinen Overture Services og skærper dermed konkurrencen med rivalen Google.

Webportalen Yahoo har betalt 10,7 milliarder kroner i aktier og kontanter for søgemaskinen Overture Services, som specialiserer sig i at levere reklamesponserede resultater. Handlen signalerer en yderligere konsolidering af markedet for internet-søgninger, skriver IDG News Service.

Overture har gennem længere tid samarbejdet med Yahoo om leveringen af sponserede søgeresultater, og har stået for en femtedel af portalens omsætning. Overture havde i sidste kvartal over 88.000 annoncører.

Overture har selv i februar købt resterne af søgemaskinen AltaVista for 920 millioner kroner, og også konkurrenten Inktomi er blevet opslugt, for en pris på 1,5 milliarder kroner.

Med handlen går Yahoo ind i direkte konkurrence med Google, som også sælger reklamesponserede søgeresultater. Købet indikerer samtidig, at webportalen går væk fra en tidligere strategi om at få brugerne til at betale for portalens indhold i stedet for at satse på reklame-kroner.

Tidligere på måneden annoncerede Yahoo en fordobling af sin kvartalsindtjening i andet kvartal i forhold til samme periode sidste år. I år kom der 330 millioner kroner i kassen.

På den baggrund øger Yahoo forventningerne til årets resultat, som forventes at blive omkring to milliarder kroner i overskud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis