Artikel top billede

Sådan reagerer verden på Steve Jobs' død

Det vælter ind med sorgfyldte meddelelser og massevis af blomster efter Steve Jobs's død. Se her, hvad Barack Obama, Sergey Brin, Bill Gates og andre har at sige.

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker

Apples Steve Jobs er død.

Teknologiverdenen er i sorg, efter Apples redningsmand og visionære topchef, Steve Jobs, i nat døde af kræft i bugspytkirtlen, blot 56 år gammel.

Den almindelige forside på Apples eget website blev straks fjernet og erstattet af et enkelt sort-hvidt billede af Steve Jobs iført sit varemærke, den mørke rullekrave-sweater.

"Apple har mistet et visionært og kreativt geni, og verden har mistet et fantastisk menneske. De af os, der har været heldige nok til at kende og arbejde med Steve, har mistet en kær ven," skriver Apple på sit website.

Samtidig strømmer det ind med kondolencer og anerkendende nik til manden, der om nogen har ført den teknologiske verden ind i dette århundrede.

Obama sender kondolencer

Blandt mange andre har USA's præsident, Barack Obama, sendt sine kondolencer fra Det Hvide Hus.

"Steve var blandt de største amerikanske innovatører - modig nok til at tænke anderledes og kæk nok til at tro, at han kunne forandre verden. Og med nok talent til at gøre det," skriver Barack Obama.

"Han forandrede vores liv, redefinerede hele industrier og opnåede, hvad næsten ingen opnår: Han ændrede den måde, som vi hver især ser livet på," lyder det videre fra den amerikanske præsident.

Blomster ved Jobs hjem

Kort efter nyheden om Steve Jobs kom ud, begyndte folk at møde op foran Steve Jobs' hjem i Palo Alto i Californien, hvor han stille sov ind omgivet af sin familie.

Computerworld har tidligere været forbi Steve Jobs hjem, som du kan se her.

Først efter at mange blomster var blevet lagt foran huset, valgte politiet at afspærre hele gaden, så familien kunne få fred.

Også Bill Gates, der i mange år konkurrerede med Steve Jobs, skriver anerkendende ord.

"Det har været en fantastisk ære at få lov til at arbejde med Steve. Jeg vil savne ham dybt," skrev Bill Gates på Twitter.

Sergey Brin fra Google skriver:

"Fra Googles tidligste dage, da Larry og jeg søgte inspiration til visioner og lederskab, behøvede vi aldrig at kigge længere end til Cupertino," skriver han.

"Steve, din passion for fuldkommenhed føles af alle, der nogensinde har rørt et Apple-produkt (inklusive den MacBook, som jeg skriver dette på nu)," skriver han.

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker

Apples Steve Jobs er død.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer